STENVAD – Trods tre henvendelser kom der ingen konkrete ansøgninger om forpagtning af Tørvecaféen på Mosebrugsmuseet i Stenvad.
Det var den stadige vækst i Tørvecaféens omsætning, der for kort tid siden fik Nørre Djurs kommune til at annoncere efter en forpagter til caféen, der hidtil har været drevet i kommunalt regi. Selv om der har været henvendelser på annoncen, var der ved ansøgningsfristens udløb 16. august ikke indkommet en eneste ansøgning om forpagtning.
Det betyder, at Nørre Djurs kommune skal fortsætte driften af caféen, indtil den om et par år igen kan forsøges bortforpagtes. Driften bliver dog justeret en smule i forhold til den tidligere drift, da en kommunal drift er underlagt strengere bestemmelser end privat drift.
Skrevet af Marianne Svit i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 24. august
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex