Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stort loppemarked i Hammelev

Hammelev Bylaug og Hammelev Idrætsforening afholder i den kommende
weekend det Hammelev-borgerne lidt ubeskedent selv kalder for »Djurslands bedste loppemarked«.



Der er under alle omstændigheder tale om en årligt tilbagevendende begivenhed, der plejer at trække utroligt mange mennesker til Hammelev i bestræbelserne på at gøre en god handel. Og det er altså i den kommende weekend - lørdag den 4. september og søndag den 5. september - at det sker. Men inden man kommer så vidt er en stor gruppe frivillige loppemarkeds-hjælpere i sving med at samle de sidste loppe-effekter ind. Der samles ind i Grenaa og omegn efter en indsamlingsplan, som er nærmere beskrevet i en husstandsomdelt loppemarkeds-folder fra Hammelev Bylaug og Hammelev Idrætsforening. Heri efterlyser loppemarkeds-folkene ting som møbler, sko, lamper, radiatorer, legetøj, radioer og fjernsyn, tøj i massevis og bøger i kassevis. Desuden støvsugere, brugbare hvidevarer, gamle landbrugsredskaber, gammelt køkkengrej, tegneserier, spil, fotorammer, malerier, plader, bånd, cd’ere, agurker, græskar, frugt med videre.
Mottoet er: »De får ryddet op! - Vi får penge til vores foreningsarbejde«. Og det hele skulle gerne »fyres af« på loppemarkedet i Hammelev, der er koncentreret omkring HSM-smedjen og forsamlingshuset. Der er desuden lejet et pænt antal telte, således at man ikke behøver at holde sig væk, selv om det skulle regne. Der samles ind til loppemarkedet hele året, og Henry Slemming kan på den led fortælle, at man i årets løb har fået fat i mange dødsboer med rigtig mange fine ting. Det betyder, at effekterne har været igennem en skrappere sortering, således at udvalget er endnu bedre end det plejer at være, samtidig med, at der er mindst lige så meget, som der plejer at være.
I den kommende weekend afvikles det årlige loppemarked i Hammelev, og det plejer at være noget af et tilløbsstykke.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam