RYOMGÅRD-MESBALLE - Borgmester Kim Dalgaard Poulsen (V) havde fundet cyklen frem til lørdagens officielle indvielse af cykelstien mellem Ryomgård og Mesballe tur-retur.
På den nye bro over Ryom Å, der med borgmesteren ord binder nord og syd endnu tættere sammen, gjorde han og hele feltet af cyklister holdt, og Kim Dalgaard Poulsen kunne med et sakseklip og velvagte ord, der kaldte på latteren, erklære ruten for åbnet.
- Jeg vil ikke blande mig i, hvad broens navn skal være, men foreløbig vil jeg tillade mig at kalde den KC Broen, sagde borgmesteren med henvisning til, at cykelstien var poltikerkollegernes - med det fælles efternavn Jensen, Kim T. fra Mesballe og Claus Rank fra Ryomgård - kardinalpunkt, da de opstillede første gang i 1997.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex