Som tilknyttet RosenholmS.net har du nu en enestående mulighed for at deltage i en intenational begivenhed af format på Djursland.
Det er ganske vist, at vi her på egnen er lokale verdensmestre i at bygge net, men kigger vi os omkring, vil vi se at der verden over arbejdes på at bygge trådløse netværk - mange gange under vanskelige betingelser.
For at blive klædt godt på til denne store udfordring, har en lang række mennesker verden over slået kræfterne sammen i græsrodorganisationen "freifunk.net", hvor DjurslandS.net er en meget aktiv medspiller. Derfor afholdes freifunk.net's 5. konvent denne weekend i Glesborg, hvor der indtil videre er tilmeldt ca. 200 deltagere fra 30 lande.
Aktiviteterne vil i weekenden være centreret omkring Djurs-hallen i Glesborg, hvor det bl.a. er muligt at indkvartere sig i en teltlejr. Der bliver dannet 5 arbejdsgrupper, som i løbet af dagene arbejder med emner lige fra hardcore netbygning til sociale og politiske aspekter af frie netværk. Omkring halvdelen af deltagerne vil efter weekenden endvidere deltage i den såkaldte workcamp, hvor der vil blive arbejdet ude i landskabet med at bygge nye typer trådløse netværk.
Det forrige konvent blev afholdt i Berlin. Da der trods alt er betydelig kortere til Glesborg og vejret endvidere lover godt for weekenden er der med det spændende indhold mange gode grunde til at deltage i weekenden - og så er der jo også koncert i hallen lørdag aften.
Hvis du interesseret i at møde mennesker fra hele verden i omkring en fælles interesse så mød op. Du kan tilmelde dig via adressen http://www.freifunknet.dk. Har du nogen spørgsmål eller har lyst til at hjælpe til med det praktisk, kan du sende en e-mail til Charlotte som er konvent koordinator på kontakt@freifunknet.dk
Kilde:
Lars B. Nielsen