MIDTDJURS - Temaerne er social omgangstone, venskaber, forskel og respekt for dit og mit, når SSP Midtdjurs i denne måned arrangerer en lille teaterturnè rundt på skolerne.
Der bliver to forestillinger; en for de yngste, 0.-2. klasse og en for de ældste, 3.- 5.klasse.
Praktiske hensyn gør, at det bliver nødvendigt at opføre hver forestilling hele fire gange. De yngste skal se stykket "Fang tyven", der har det århusianske dukketeater Guldlok med base på Trøjborg, som aktører. De ældste skal overvære "Skal vi være venner?", der har en lokal teatergruppe ALLINA, som bagmænd.
- Skolerne blev før sommerferien informeret om initiativet, og det er SSP-udvalgets håb, at klasserne har forberedt sig til teaterdagen ved at arbejde med de omtalte emner. Desuden håber vi, at lærerne efterfølgende vil diskutere indtrykkene fra teaterdagen med eleverne, siger Hanne Andersen, souschef i Midtdjurs Ungdomsskole og formand for SSP-udvalget. Forkortelsen SSP dækker over et formelt og organiseret samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi.
Teaterturneen får støtte fra Lions Club Midtdjurs, Tuborgs Grønne Fond og Det Kriminalpræventive Råd.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 1. september
SSP-udvalget i Midtdjurs
Formand, Hanne Andersen, Midtdjurs Ungdomsskole
Arne Jørgensen, Marienhoffskolen
Bengt Nordqvist, Bauneskolen
Andy Nishimura, Heldagsskolen
Sesse Søgaard, Produktionshøjskolen Djursland
Benny Andersen, Ungdomskonsulent og SSP-koordinator
Klaus Lund Jensen, Ryomgård Realskole,
Jytte Dalgaard, Familiegruppen
Bent Mikkelsen, Politiet
Bent Bystrup, Kolind Centralskole
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex