Tak til
 






  
05/05 2023

Det meste af verden samlet i Glesborg (1)

Hér på Netavisen vil vi vove dén påstand, at Nørre Djurs aldrig nogensinde før i dén grad har været verdens navle, som det er tilfældet i disse dage. Det er såmænd de lokale bredbåndsentusiaster, der sætter Glesborg på verdenskortet med deres træf for Internet-iværksættere, Freifunknet-Konventet.


Det interessefællesskab, der har fået folk fra store dele af kloden til at valfarte til Glesborg i denne week-end, er et verdensomspændende problem med at få teleselskaberne til at lave Internet-løsninger til rimelige priser i de egne af verden, hvor der er relativt langt mellem folk. Sådan en egn er Djursland jo, og det arbejde med at skaffe billigt Internet til folk på landet, Djurslands.net-folkene netop nu er i fuld gang med, tjener netop til at forhindre, at Djursland som område ryger bagud af udviklingen.
Mange djurslændinge kender den følelse af, at vores område på mange måder er et u-land både trafikalt og på andre måder. På landet er folk fattigst – sådan er det over hele jorden – og fordi der bor færre folk, kommer de fattige i landdistrikterne til at betale mere for Internet-adgang end de rigere i byen – hvis de da overhovedet kan få den.
Ved at arbejde seriøst med løsninger på disse problemer, som eksempelvis det trådløse bredbånds-initiativ på Djursland gør, kan man være med til at ”vende kajakken” for et landområde. Med nem og billig Internet-adgang er der nemlig en chance for at kunne tiltrække både erhvervsvirksomheder samt nye og købedygtige borgere ved at åbne mulighed for hjemmearbejdspladser.
Udover disse fordele følger der også en langt stærkere tilknytning til selv de fjerneste afkroge af verden med en god bredbåndsløsning for landboere. Men kan man ikke lave den ligeså billig for folk på landet, er der stor risiko for, at yderområderne bliver en slags B-hold i både det danske og det globale samfund.
Det har 200 kloge computer-hoveder altså været samlet om i den forløbne week-end, og i morgen fortæller vi lidt mere om selve arrangementet, og hvordan det er forløbet.
Skrevet af Rex

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam