Lørdag den 7. august spillede 27 glade tirsdagsdamer Pink Cup, hvor der blev samlet ind til Kræftens Bekæmpelse. Vejret var med os, og det blev en rigtig god dag. Der blev spillet i to rækker.
I a-rækken blev Doris Rasmussen nr. 1 med 35 point, Conny Sørensen nr. 2 med 34 point, Rita Marie Kristensen nr. 3 med 34 point, Karen Rasmussen nr. 4 med 32 point og Susanne Rebsdorf nr. 5 med 30 point.
I b-rækken blev Gitte H. Henriksen nr. 1 med 42 point, Marie Maargaard nr. 2 med 32 point, Pia Bjerregaard nr. 3 med 30 point, Kirsten Knudsen nr. 4 med 29 point og Lisbet Færgemann nr. 5 med 28 point.
Der har været en utrolig stor opbakning fra klubbens medlemmer. Mange har støttet op om de aktiviteter der har været, og endnu flere har tegnet personlige sponsorater på spillerne.
Tirsdagsdamerne vil gerne sende en stor tak til alle, der har givet et bidrag på den ene eller anden måde, og også en stor tak til alle dem, der har været behjælpelig med at få det hele afviklet, ikke mindst Jens og Helle i Cafeen, der har ydet en stor indsats med at sælge lodder til amerikansk lotteri, og som har været vores største sponsor ved at sælge Pink Cup menu til kostpris, så hele overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse. Der blev solgt 83 stk. i løbet af ugen.
I alt blev der indsamlet 18.181 kr., det bliver til 673 kr. pr. spiller, hvilket må siges at være meget flot for en lille klub som vores.
Vi har også fået stor hjælp fra byens handlende, der har sponsoreret præmier til de forskellige aktiviteter. Vi fik ikke nej et eneste sted, hvor vi spurgte, da Kræftens Bekæmpelse er en sag alle gerne vil bidrage til.
Vi har fået sponsoreret præmier af: Alm. Brand, Alta, Beauty Art, Bog & Ide, Bowlingcentret, Byens Guldsmed, Fisken, Golf Cafeen, Grøntbørsen, Hedeselskabet, Helsam, Hydro Texaco, Imerco, Jyske Bank, Kama Kaffe, Klippebixen, Living Nice, Louise, Matas, Modecentret, Nordea, Photo Care, Profil Optik, Rita Thomassen, Rådhussalonen, Schmidt Møbler, Skoringen, Smykkebutikken, Sportsbutikken, Søren Jensen A/S, Tusindfryd samt Vivild og Omegns Sparekasse.
Der ud over er der enkelte, der ikke ønsker at blive nævnt. En stor tak til alle.
Med venlig hilsen
Inge-Lise Haugsted
Formand for
tirsdagsdamerne
i Grenaa Golfklub
Kilde: Grenaa Bladet
Rex