KOLIND – Enghuset på Stadionallé ved dyrskuepladsen har samlet mange lopper ind til loppemarkedet 15. september, men modtager gerne stadig effekter.
Kirsten Jørgensen, Pindstrup, formand for Brugerrådet i Enghuset, håber sammen med personale og de andre brugere, på mange besøgende ved loppemarkedet 15. september.
|
Enghuset, der siden 1996 har været mødested for psykisk syge borgere i Midtdjurs Kommune, håber på mange besøgende til loppemarkedet.
- Personalet har ydet en brav indsats for at indsamle lopper og derfor håber vi på, at mange vil kigge forbi. Et evt. overskud på loppemarkedet vil gå til vi brugere, som måske kan komme på en ekstra udflugt eller lave noget andet for pengene, fortæller Kirsten Jørgensen, Pindstrup, der er formand for brugerrådet, som blev oprettet for et lille års tid siden.
Siden da har brugerrådet også taget initiativ til at få sat et flot navneskilt på huset lige under kvisten, så ingen er i tvivl, hvor Enghuset ligger.
- Man kan godt være et normalt menneske, fordi man har haft en depression, og derfor vil vi gerne medvirke til lidt mere åbenhed om vores situation og Enghuset i det hele taget, sagde Kirsten Jørgensen bl.a. , da hun på brugernes vegne afslørede det nye navneskilt ved en lille seance i foråret, hvor også borgmester Kim Dalgaard Poulsen var tilstede.
Den lokale kunstner, MÃ¥rten Breum, udstiller i forbindelse med loppemarkedet nogle af sine akvareller.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 7. september
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex