NIMTOFTE - Djurs Sommerland formåede i år at nå nye højder i besøgstallet trods et sommervejr uden mål og med.
Da Djurs Sommerland havde lukket og slukket for årets sidste gæst ved udgangen af august, viste regnestykket, at hele 480.000 gæster havde løst billet til parken siden åbningsdagen - 7. maj.
Det er ny besøgsrekord. Den gamle blev sat i 2002
Med vejret i maj, juni og første halvdel af juli blev der ført syn for sagn for HC Andersens beskrivelse af du danske sommer, der så ofte har sveget ham. Her lå besøgstallet under det budgetterede.
Den manko blev til gengæld indhentet i slutningen af juli og hele august, hvor besøgstallene modsat markant oversteg alle forventninger.
- Årets tre store nyheder Speedy Gonzales, Karlos Ballongynge og Hawaii har været
fantastisk populære og helt sikkert medvirkende til det meget positive resultat, siger direktør Henrik B Nielsen, Djurs Sommerland.
Han lover flere store nyheder og mange overraskelser i 2005, hvor Djurs Sommerland kan fejre sølvbryllup, som en af landets helt store turistattraktioner.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 7. september
Direktør Henrik B. Nielsen, Djurs Sommerland, kan se tilbage på en 2004 sæson, hvor besøgsrekorden fra to år tidligere måtte stå for skud. Næste år fejrer parken 25 års fødselsdag.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex