GLESBORG – Dr. Arun Mehta er en mand med store visioner. Inden 2007 skal 600.000 landsbyer i Indien have forbindelse til internettet via små FM-modtagere.
Dr. Arun Mehta er glad for sin Bøvl-kasket. Organisering af selvhjælpsgrupper er som hos DjurslandS.net også et af de væsentlige succeskriterier for projektet i Indien.
|
Dr. Arun Mehta kommer fra New Delhi i Indien for at se, hvordan DjurslandS.net har formået skaffe billig bredbåndsforbindelse til 1.700 husstande på Djursland. Erfaringerne herfra vil han bruge i sit eget projekt, der har til formål at etablere radiobaseret trådløst netværk til 600.000 landsbyer i Indien.
– Indien er et meget fattigt land, og i landdistrikterne er en lille FM-radio ofte det eneste kommunikationsudstyr, man har råd til, fortæller Dr. Arun Mehta. Vores idé går ud på, at man ikke blot kan modtage informationer over radioen, men også sende dem. På den måde kan landsbyboerne, der ofte hverken kan læse eller skrive, via et primitivt studie henvende sig til omverdenen med aktuelt problem f.eks. vedrørende landbrug, uddannelse eller sundhed. Spørgsmålet sendes videre ud på internettet og når svaret kommer tilbage, bliver det transmitteret til landsbyboerne i deres egen dialekt. For relativt få midler kan man med denne model øge aktiviteten i landdistrikterne og hæve den generelle levestandard.
Dr. Arun Mehta viste på konferencen, hvordan man let kan bygge en lille FM-modtager for omkring en ti’er, og fortalte, hvordan det med enkle midler er muligt at konvertere en tekst til syntetisk tale, der så kan transmitteres over radioen.
Første eller sidste mil
De trådløse netværk har vist sig at have uendelige anvendelsesmuligheder og har samtidig potentiale til at løse nogle af de problemer, som man bl.a. kæmper med i 3. verdens lande: Afsondrethed, dårligt fungerende skoler og sundhedsvæsen m.m., fordi adgangen til informationer gør landbefolkningen mere selvhjulpen.
De traditionelle teleselskaber anvender udtrykket last mile (sidste mil) om vanskelighederne med at dække de tyndest befolkede egne. Men mange græsrodsbevægelser har gennem længere tid pointeret, at problemstillingen bør være omvendt. Den sidste mil skal være den første. I underudviklede lande er det især vigtigt, at landdistrikterne, der også ofte er afskåret fra resten af verden på mange andre måder, får adgang til informationer f.eks. til brug i skole- og sundhedsvæsen. Samfundsøkonomisk er meget at vinde ved at gøre den sidste mil til den første. Og når den første mil er klaret, kommer resten næsten af sig selv.
Skrevet af Marianne Svit i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 7. september
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex