Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nyt billetsystem på vej i Grenaa Kino

I uge 40 forventer Grenaa Kino at kunne tage et helt nyt billetsystem i brug i forbindelse med, at den lokale biograf lige nu får installeret et helt nyt computer-system.


Efterfølgende bliver det muligt for de lokale biografgængere ikke kun at bestille et sæde i biografen til en given forestilling via internettet, men også betale for billetten samtidig, så man helt undgår at skulle stå i kø efter sin biograf-billet.
– Det er et ret så dyrt system at få installeret, men det er en service, som vi gerne vil kunne tilbyde vores kunder, siger Gert Skov, der ejer og driver Grenaa Kino sammen med hustruen Nia Skov.
Købet af billetten kommer til at foregå på den måde, at man fortsat skal omkring Kino’s hjemmeside www.kinogrenaa.dk. I stedet for et klik på »bestil« kan man lave et klik på »køb«, hvorefter man vælger hvor man vil sidde til en given forestilling og afslutter med at betale for billetten via sit Visa/Dankort-nummer. Første gang man laver et sådant elektronisk baseret billet-køb udløser det et ebillet-kort, som man så blot skal putte ind i den billetautomat, som vil blive opstillet i Kino. Den spytter så den biograf-billet ud, som man selv har bestilt og betalt via hjemmesiden. Og dermed springe køen ved billetsalget i Kino over. Selv nogle bestemte kioskvarer vil blive lagt ud på hjemmesiden - blandt andet popcorn-menuerne - og dem vil man også kunne betale for elektronisk på samme måde som ved billetkøbet.
– Man kan således eksempelvis sende sine børn i biografen uden at give dem en krone på lommen. Alt er betalt i forvejen via ens egen PC’er, siger Gert Skov.
På grund af omkostningerne ved at give kunderne mulighed for at bestille billetter over internettet, har Kino måttet indføre et gebyr på 5 kroner pr. bestilling. Dette gebyr er Kino fra og med uge 40 nødt til at sætte op til 8 kroner pr. bestilling, idet PBS opkræver 3 kroner for at være det finansielle mellemled i en sådan elektronisk penge-transaktion. Så Kino fastholder reelt det gamle gebyr, selv om man udvider serviceniveauet med det nye billetsystem, der altså gerne skulle være operativt fra og med uge 40.

Nye muligheder for reklamespots
De lokale forretninger og lignende kan også så småt begynde at tygge på en nyskabelse i Kino. Fra og med den 1. januar 2005 bliver det muligt for Kino at køre lokale reklamespots med både lyd og bevægelse på i stedet for de still-billeder, man har kørt med i mange år efterhånden. De nye reklamespots produceres i et samarbejde mellem den enkelte annoncør og det reklamebureau, som Kino har indgået en aftale med omkring disse nye reklame-muligheder. Den enkelte reklame lægges på en dvd, og kører så på lærredet ved hjælp af en video-projector. En sådan er allerede indkøb til den store sal, og der vil i så henseende også blive investeret i én til den lille. Disse video-projectorer giver endvidere Kino mulighed for at vise store sportskampe, foredrag med powerpoint - ja, kun fantasien sætter grænser.
Omkring reklamespots’ene er der endvidere det at fortælle, at prisen for produktion og visning af en reklame i et helt år i Kino vil komme til at koste den enkelte annoncør mellem 8.000 og 31.000 kroner - alt afhængigt af, hvor avanceret man vil have sin reklame til at præsentere sig.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam