Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Flyvende sæsonstart for Grenaa Badminton Klub

GBK’s nyoprykkede førstehold i Danmarksserien fik en flyvende sæsonstart, idet Vejgaard, som også er oprykker, blev besejret så sikkert som 9-4.

Og det endda på udebane.
De to hold mødtes i den sidste kamp i oprykningsspillet i sidste sæson, og her vandt GBK på hjemmebane snævert med 7-6, så kampen var imødeset med stor spænding. Stemningen før kampen var dog lige nøjagtig dér, hvor holdet plejer at være allerbedst - afslappet, men med viljen til sejr intakt. Den spillende træner Søren Friis har åbenbart haft en heldig hånd, idet han har rokeret til rundt på opstillingen, for efter første runde var stillingen 3-1 til GBK’s 1. mixdouble - Anne Sofie Fribo/Søren Friis - tabte i to sæt, men herefter var der tre sejre på stribe til 2. mix. Mona Dethlefsen/Jannik Laursen (i to sæt), Lee Jung Nissen i 1. damesingle (suveræn sejr i to sæt) og Rikke Therkelsen i 2. damesingle, der tilkæmpede sig sejren i en hård 3-sætter med ombolde i tredje og afgørende sæt.
Derefter løb 1. herresingle Christian Kirkegaard ind i ét af sine få nederlag (i to sæt), men han tog senere revanche i herredoublen.
2. herresingle Søren Worm var mere parat, end han selv ventede, og vandt sikkert i to sæt. 3. herresingle Tonni Jørgensen havde en modstander af samme type, så de udkæmpede en hård fysisk kamp i to benhårde sæt, som Grenaa-spilleren dog trak sig sejrrigt ud af i begge tilfælde. 4. herresingle Kim Jung Nissen tabte efter en god indsats i to sæt.

De to afgørende damedoubler blev virkelig spændende. 1. damedouble Lee Jung Nissen/Rikke Therkelsen startede flot, men tabte alligevel i to sæt. 2. damedouble med Mona Dethlefsen/Anne Sofie Fribo måtte virkelig kæmpe for sejren i en hård 3-sætter. Med stillingen 6-4 til GBK var grunden til sejren mere end lagt, eftersom de tre stærke herredoubler nærmest gav opvisning og vandt alle tre kampe sikkert i to sæt. Fidustrolden gik til Mona Dethlefsen, der leverede to brandkampe.
Danmarksserieholdets næste kamp bliver på hjemmebane i Østre Hallen mod Skive-Resen på lørdag den 18. september kl. 15.00.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam