KOMMUNESTRUKTUR - Venstres gruppeformand kommenterer på Lokalavisens opfordring den opfordring til et samlet Djursland, som kommer fra en kreds af erhvervsdrivende efter et møde i sidste uge i Ebeltoft. Socialdemokraternes ordfører fik samme opfordring, men Kim T. Jensen har ikke ønsket at bidrage i denne omgang.
Af Svend Erik Johansen (V)
Gruppeformand i kommunalbestyrelsen i Midtdjurs
"Jeg har – sammen med formodentlig alle kommunalbestyrelsesmedlemmer på Djursland – modtaget et brev samt en kopi af en annonce med overskrift som anført ovenfor. Denne vil jeg på gruppens vegne forsøge at kommentere i det efterfølgende.
Initiativgruppen starter med spørge ”Hvorfor dele Djursland?” – man kan vel ikke dele noget, som rent faktisk ikke er en enhed – iflg. mine oplysninger, består Djursland pt. af 8 selvstændige kommuner – så snakken om at dele er vel noget ude af proportioner.
Og de nuværende sonderinger og forhandlinger er – selvom andre konsekvent forsøger at få det til at lyde af det modsatte – vel stadig et skridt i retning af at samle – for det er vel stadig sådan, at 2 – 3 er mindre end 8!
Mange af initiativgruppens argumenter består i, at der er store fordele ved at tænke stort – og at dette skal være ”løftestangen” til at tage konkurrencen op mod de kommende storkommuner mod vest, og at fusioner har været vejen frem for overlevelse.
Jeg har tidligere forholdt mig til, at man fra erhvervslivets og landbrugets side har sagt, at ét samlet Djursland var at foretrække – det må så omvendt betyde, at de lokale værdier vægter mindre end resultaterne på bundlinien og stordriftsfordele, samt det ofte anvendte udtryk ”muskelmasse”.
Lokale hensyn
Skal jeg drage en parallel for de sidste godt 30 års udvikling siden sidste kommunalreform og frem til nu, må man på baggrund af udviklingen i landbrug og industri konstatere, at man har nedlagt mejerier, slagterier og grovvareselskaber i stribevis på Djursland, ligesom der overalt er nedlagt mange hundrede arbejdspladser indenfor industri og håndværk. Dette er ikke kun sket på Djursland, men også i mange kommuner som er større end de nuværende Djurslands kommuner.
Har trenden i disse nedlæggelser været, at man tog særlige lokale hensyn? – nej vel, der har været tale om en klar og konsekvent omkostningstilpasning – de fleste gange ved at samle tingene i store enheder (fusioner) – andre gange ved at ”eksportere” arbejdspladserne til andre lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere.
Skulle man omsætte dette til et enkelt område, hvor vi kan drage en parallel, vil jeg tage vor folkeskole på Djursland under lup og sammenligne den med Århus/landsgennemsnit.
Skulle antallet af skoler, skolestørrelse og klassekvotienter svare til dette, vil det betyde at mellem 10 og 12 af det samlede Djurslands ca. 30 skoler skulle nedlægges – og skulle man sætte tal på, hvor det skulle være, må det efter en forretningsmæssig vurdering være, at man i Grenå skal nedlægge 3 – 4 skoler, i Nørre Djurs 1, i Ebeltoft 1, i Midtdjurs 1, i Rønde 2, i Rosenholm 0 – 1, i Rougsø 1 – altså en reduktion svarende til mellem 30 og 40 pct.. Samtidig kan antallet af normalklasser reduceres, idet den gennemsnitlige klassekvotient i dag er noget lavere en både Århus gennemsnit og landsgennemsnit – dette vil give en reduktion på ca. 35 normalklasser på Djursland.
Se det ville være perspektivrigt – man kan spare 10 – 12 skoler, skoleledelser, bestyrelser mv, ligesom antallet af lærere kan reduceres.
5 pejlemærker
Tilhængerne af én storkommune på Djursland (som de i øvrigt tilsyneladende har besluttet ikke skal indeholde Rougsø og Sønderhald) skylder at informere om, hvilke andre tilpasninger i stil med ovenstående, der skal gennemføres i ”den nye storkommune”.
Det er mit helt klare indtryk, at rigtig mange af borgerne på Djursland endnu ikke er parate til en samling på Djurslands udfra de principper, som erhvervslivet og landbruget har tilpasset sig udviklingen på gennem de sidste mange år.
Og et rimelig frisk eksempel herpå er jo Grenå Byråds planer om at nedlægge en lokal skole sidste år.
Tilhængerne af én storkommune synes desuden også helt at se bort fra det faktum, at strukturreformen har 5 bærende pejlemærker (citat fra artikel af Lars Løkke Rasmussen, august 2004):
1. Vi tilpasser strukturen til borgernes behov.
2. Vi sikrer et levende og bæredygtigt demokrati
3. Vi får et decentralt samfund, hvor borgerne inddrages mere i den offentlige sektor.
4. Vi skaber rammer for, at man lokalt kan give borgerne de valgmuligheder, de forventer
5. Vi får en offentlig sektor, der bedre kan hjælpe borgerne og give dem bedre service.
Med ovenstående in mente – samt Regeringens beskrivelser af bæredygtige enheder samt opgavefordeling – synes jeg ikke tilhængerne af en storkommune på 80.000 indbyggere har fremvist argumenter for, at de 80.000 indbyggere bedre skulle være i stand til at imødekomme ovenstående pejlemærker end kommunestørrelser på 20-30.000 indbyggere.
Ikke så ringe endda
Jeg har sagt det tidligere – og gør det hermed igen: Det synes ikke for nuværende at være mulighed for ad frivillighedens vej at samle de 8 kommuner på Djursland til én kommune, og jeg har derfor taget afsæt i ovenstående pejlemærker, samt de lokale muligheder for samarbejde.
Den proces, som sydkommunerne har indledt, er for mig at se et ligeså legitimt og naturligt forsøg på at ”samle”, som tilhængernes fortsatte pres kan opfattes som et forsøg på ”at splitte” en begyndende samling af det nuværende Djursland ad.
For mig at se er processen mod frivillig sammenlægning(er) begyndt, og jeg vedkender mig gerne min støtte til det projekt, som en enig kommunalbestyrelse i Midtdjurs Kommune og de øvrige sydkommuner har iværksat.
Samarbejdet mellem de 4 sydkommuner opfylder til fulde ovenstående pejlemærker – og det er vel ikke så ringe endda.
Så vil jeg nok en gang slutte af med at sige, at kommunal fællesskabsfølelse og samhørighed er andet og mere, end at være leverandør til et kæmpeslagteri hundreder af kilometer borte".
KOMMUNESTRUKTUR - Venstres gruppeformand kommenterer på Lokalavisens opfordring den opfordring til et samlet Djursland, som kommer fra en kreds af erhvervsdrivende efter et møde i sidste uge i Ebeltoft. Socialdemokraternes ordfører i kommunalbestyrelsen fik samme opfordring, men Kim T. Jensen har ikke ønsket at bidrage i denne omgang.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex
05/05 2023
