Endnu et flot år er gået for Lions Club Olivia i Grenaa. Som sædvanlig med fin støtte fra erhvervslivet og private til de årligt tilbagevende aktiviteter, har Olivia kunnet dele ud med rund hånd til spændende lokale og verdensomspændende humanitære aktiviteter.
Alle midlerne er således ubeskåret gået til lokale arrangementer som ungdomsskolens Big Dance, selvhjælpsgrupperne på Djursland, sorggruppen for børn og unge, Hospice Djursland, Subway Club og Lions Quest. I alt cirka 23.000 kroner.
Derudover er der givet cirka 10.000 kroner til blandt andet ungdomslejr, Grønlandsfonden, Operation »Gensyn«, Lions’ Katastrofefond og til »Luftballonen«, der fik Lions-prisen vedrørende behandling for astma.
Pengene er primært indsamlet under dette års Open By Night-arrangement i Grenaa, Olivia’s salg af tulipaner og under det store årlige kræmmermarked ved Tirstrup, hvor alle Lions Clubberne i zonen slår sig sammen. Næste år afholdes det store Lions-kræmmermarked i weekenden den 30. april og 1. maj.
Har man idéer og/eller projekter, der ønskes støtte til, kan man kontakte bestyrelsesmedlemmerne i Lions Club Olivia, (billedet), eller nogle af de øvrige medlemmer. Det kan ske via Olivia’s egen hjemmeside, som man finder på
www.106b.dk/olivia
Kilde: Grenaa Bladet
Rex