NØRRE DJURS – Det kommunale BBR-register trænger til at blive vedligeholdt, hvilket har fået Teknisk Afdeling til at søge om opnormering af personalet.
I forbindelse med kloakeringen af sommerhusområdet ved Gjerrild Nordstrand og den efterfølgende kontrol af BBR-registreringen, blev det klart, at en stor del af ejendommene ikke svarede til det, der er anført i kommunens register. Dengang blev det besluttet i udvalget for Teknik og Miljø, at tingene skulle være bragt i orden inden udløbet af 2005. Samtidig blev det besluttet at søge kommunalbestyrelsen om en ekstra medarbejder til Bygningskontoret svarende til den ekstra arbejdsbyrde.
Denne ansøgning er nu blevet afvist af et flertal i kommunalbestyrelsen, og man skønner, at det nu vil tage flere år at få BBR-registret til at svare til virkeligheden.
Skrevet af Marianne Svit i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 14. september
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex