KOLIND – Kolind Centralskole håber at kunne præsentere navnet på skolens nye pædagogiske leder i denne uge.
Ansættelsesudvalget har truffet en beslutning, men vil naturligvis ikke løfte sløret, før ansættelsen er endelig forhandlet på plads.
Det vil sandsynligvis blive klaret i denne uge.
Der har været fire ansøgere indkaldt til samtale. En seance, der blev nødvendig, fordi Kolind Centralskole måtte notere, at den mand, der ved den oprindelige ansøgningsrunde i juni 2004, var tiltænkt jobbet, som pædagogisk leder, Jørgen Nielsen, Aarhus, alligevel ikke ønskede det.
Derfor blev stillingen genopslået på samme vilkår og forudsætninger, som i første omgang.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 14. september
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex