"Jeg har fået stillet spørgsmålet: Hvordan vil udviklingen blive på Djursland efter sammenlægning af de otte Djursland kommuner i to eller tre nye kommuner? Hvordan vil det gå Djurslands Udviklingsprogram (DUP) og de underliggende støttede aktiviteter i Djurslands Erhvervsråd, Grønt Netværk, Destination Djursland, Transportrådet og indsatsområde uddannelse/kompetenceudvikling?
Det kan selvfølgelig kun blive et kvalificeret gæt på fremtiden, da det er en ligning med mange ubekendte, der alle direkte eller indirekte griber ind i hinanden.
Uanset det bliver to eller tre kommuner på Djursland, skal nøgleordet fortsat være samarbejde. Jeg er helt overbevist om, at vi vil kunne tale med større styrke overfor omverdenen, når Djursland kun er repræsenteret af to eller tre kommuner. Der skal ikke længere tages hensyn til otte kommuners synspunkter, og ved at fokusere indsatsen og koncentrere kræfterne på færre kommuner, vil det efter min mening være en styrkelse af Djursland. Det tæller også på plussiden, at det gamle nid og nag de nuværende kommuner imellem, og som der altid vil være mellem naboer, vil over tid forsvinde ved en ændring af kommunegrænserne.
Ingen fælles identitet
Så er der selvfølgelig mange der vil sige! Hvorfor laver vi så ikke en samlet Djurslands kommune af alle otte kommuner? Tanken bliver selvfølgelig yderligere aktualiseret af geografien, hvor Djursland er et dejligt geografisk afgrænset område, næsen på Jylland. Efter min mening er tanken dødfødt på forhånd. Alene størrelsen på næsten 1.500 kvm. kilometer gør, at det er en geografisk uhåndterlig størrelse.
Mere end tre gange større end Århus. Hvis kommunerne var beliggende midt i Jylland var tanken aldrig blevet født. Endelig vil de otte kommuner ikke kunne svare ja til fælles identitet og ret mange af hovedsynspunkterne for sammenlægning af kommuner, såsom handelsopland, pendlingsopland, samhørighed, homogenitet, historisk/kulturelt fællesskab samt infrastruktur.
En af de første ting de nye kommuner skal arbejde med, er den negative medieomtale som Djursland konstant udsættes for. Det begrænser naturligvis tilflytningen af både nye borgere og virksomheder. Hvem vil have del i en fiasko? Svaret er indlysende. I n g e n. Udviklingen er på mange måder positiv, og det er uhyre vigtigt at få det kommunikeret ud.
Der er selvfølgelig også noget negativt, som man konstant skal arbejde på at forbedre, men der er ingen grund til at råbe det ud over samtlige kirkesogne i hele regionen. Det gavner i hvert fald ingen.
Infrastrukturen
Hvis vi ser på ovennævnte samarbejdsmuligheder i Djurslands Udviklingsråd (DUR), lægges der op til, at erhvervspolitikken skal forankres både i de nye kommuner og de kommende regioner. DUR er som bekendt et samarbejde mellem Århus Amt og de otte Djurslandskommuner. Vil den kommende Midtjyske Region overhovedet satse på udviklingen på Djursland i samme omfang, som Århus Amt hidtil har gjort? Vi ved det ikke.
Det helt gennemgående tema for udviklingen på Djursland er infrastruktur, infrastruktur og infrastruktur. Århus Amt har været en yderst positiv aktør vedrørende udviklingen og infrastrukturen på Djursland. Det ses klart af den amtslige beslutning om etablering af det sydlige motorvejshængsel Søften-Skødstrup, der allerede starter i år og afsluttes i 2007/08, og det nordlige hængsel ved Sdr. Borup der påbegyndes i 2007 og afsluttes i 2011/12. De to motorvejshængsler vil være til stor gavn for Djursland. Endelig står amtet og Djurslandskommunerne skulder ved skulder vedr. moderniseringen af Grenaabanen, Tirstrup Lufthavn og udbygningen af havnen i Grenaa og bevarelse af Mols Linien i Ebeltoft.
Der skal dannes nye trafikselskaber vedrørende den kollektive trafik, trafikselskaber der kommer til at bestå af repræsentanter for regionen og kommunerne. På vejområdet skal hovedparten af de nuværende amtsveje overgå til kommunerne, medens det overordnede vejnet skal overtages af staten. Det overordnede vejnet må i den forbindelse være de to hovedveje fra Århus og Randers til Grenaa, vejen Feldballe-Ebeltoft og Følle-Drastrup vejen. En af de store fælles opgaver for de kommende Djurslandskommuner vil være opgradering af motortrafikvejen til Tirstrup lufthavn til motorvej og en yderligere opklassificering af ovennævnte vejnet. Men det er perspektiver, der er udførligt beskrevet i vores nye Masterplan for infrastrukturen på Djursland.
Uanset hvordan de nye kommuner bliver sammensat, tror jeg, det er vigtigt, at man lokaliserer og satser på styrkerne i kommunerne. Det er helt evident, at områder i de nye kommuner som Sønderhald og Rosenholm ikke skal være turistområder, bevares de har begge et slot, men det er de øvrige fem kommuner med store kyststrækninger og Midtdjurs med Djurs Sommerland, som skal være trækdyrene på turistfronten.
Egen erhvervsdirektør
Samme tankegang mener jeg også skal være gældende på erhvervsområdet i de nye kommuner. Man skal fokusere på erhvervsudvikling i de områder, hvor man isoleret set kan få den bedste og mest naturlige erhvervsudvikling. Det betyder ikke, at man skal afsnøre de bestående erhvervsvirksomheder. De skal selvfølgelig passes og plejes, som de hidtil er blevet, så de stadig kan udvikles til gavn for hele området. Omvendt skal den fremtidige erhvervsudvikling koncentreres i bestemte områder. Altså en differentieret erhvervs- og turistudvikling.
Det kan isoleret set også godt betyde, at erhvervssamarbejdet, som vi kender i dag, ophører i den nuværende form. Jeg tror, at de nye kommuner hver især vil oprette eget erhvervskontor med egen erhvervsdirektør. Jeg tror ikke på den tese, som tidligere er fremsat af både Djurslands Erhvervsråd og erhvervsdirektøren, nemlig at vi skal være så store som muligt for at kunne matche Århus og Randers.
Synspunktet er helt forfejlet. Vi skal under ingen omstændigheder matche hverken Randers eller Århus, for det kan vi ikke. Og hvad idé er der i øvrigt også i det? Nej, vi skal samarbejde med Århus og Randers. Århus er vækstlokomotivet, og det skal vi som område profitere af, eksempelvis ved bosætning og de afladede erhvervsmuligheder, som det nu giver. Vi kan ikke regne med at få et nyt Danbos eller Grundfos placeret i vores baghave.
Som jeg startede med at skrive. Nøgleordet er fortsat samarbejde. Det bliver i et andet regi end det nuværende DUR samarbejde, da amtet bliver erstattet af en region, og der bliver færre kommuner. Det bliver måske en form for et Østjysk regionalt samarbejde? Men når vi i fællesskab skal profilere Djursland i fremtiden, er det vigtigt, at man samtidig ændrer selvforståelse og indstilling, så Djursland fremstår som et sted med muligheder for både bosætning, erhverv og turisme. Vi har meget at byde på på Djursland."
Af borgmester Richard Volander (V)
Rosenholm kommune
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
rex