MIDTDJURS - Onsdag 22. september er det sidste frist for at aflevere ændringsforslag
til det kommende års budget for Midtdjurs Kommune.
Ved redaktionens slutning mandag formiddag var der endnu ikke forhandlet et budgetforlig på plads, men tonerne fra forhandlingsbordet var trods alt optimistiske, så mon ikke der bliver det forventede brede forlig i Midtdjurs.
Budgettet tages under kærlig anden behandling onsdag 29. september, så der er tid endnu at løbe på for de politiske grupperinger til at komme overens.
Ved samme kommunalbestyrelsesmøde er det i øvrigt, at politikerne beslutter sig for Bofællesskabets endelige placering.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
norma