KOLIND - Idegrundlaget bag den omfattende renovering af hele det udendørs legeområde hos indskolingen på Kolind Centralskole er, at fysisk aktivitet stimulerer hjernen.
Det er der intet overraskende i, for det har estimerede forskere fortalt os i en hel del år nu, men det kræver så også, at forholdene er tilstede, så børnene selv bliver inspireret til at gå i gang.
Det har de alle muligheder for hos indskolingen på Kolind Centralskole, hvor der er blevet penge til mere end en renovering, for der er også kommet nyskabelser til i form af et bålhus og et mini Tarzanland.
Hånd fra forældre
En gruppe forældre gav den en skalle allerede før sommerferien med det grove arbejde med først at skaffe de nødvendige rafter og siden at få træfundamentet til bålhytten rejst.
- Vi har haft et lille legepladsudvalg bestående af SFO-pædagoger, indskolingslærere og pedellen til at kigge på vores udeområde og komme med forslag til, hvordan det kunne blive til et mere udfordrende og spændende sted for børnene at udfolde sig på, fortæller konst. SFO-leder Elin Gregersen, der roser forældrekredsen for engagement og den arbejdskraft, der er blevet lagt for dagen.
Mary og Alexandra
Legeredskaberne til Mini Tarzanland er indkøbt hos firmaet DICA og består af et klatreland, en balancebro, en armgangsstige og en balancebom. Finansieringen af nyskabelser og renovering har kostet i omegnen af 80.000 kr. Hertil skal så lægges værdien af den ulønnede indsats, som forældrekredsen har bidraget med. Ikke mindst har nogle forældre med håndværkerbaggrund brugt megen tid på at få bålhytten færdig til indvielsen i fredags, hvor selveste kronprinsesse Mary og Hendes Højhed Alexandra - uden Joachim - var tilstede for at klippe den røde snor og afsløre navnet til den rummelige bålhytte - Ildhuset.
Norma
I dagens anledning og til ære for Lokalavisens udsendte fik nogle af børnene lov til at kravle op på Ildhusets tag ved fredagens indvielse.
Mary og Alexandra i deres flotte kjoler og ditto hatte på hovedet klippede den røde snor ved indvielsen af Ildhuset.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
norma