MIDTDJURS - Der er atter landsindsamling til et godt formål søndag 23. oktober, hvor lokalafdelingen Røde Kors Midtdjurs forventer at kunne trække på mange frivillige indsamlere.
Midtdjurs havde sidste år 60 indsamlere og vil gerne have endnu flere til at yde en indsats et par timer på indsamlingsdagen i 2004.
I år går de fleste af de indsamlede midler til Røde Kors katastrofefond, som sidste år gav penge til 26 lande. Jordskælv, oversvømmelse, hungersnød og krig hører stadig til dagens uorden mange steder på kloden.
Der er lige nu et akut behov for midler til at hjælpe Darfurprovinsen i Sudan.
Alle, der vil være med til gøre en forskel, kan melde dig som indsamler hos Anne Marie Ydemann Hansen, Tjerrild.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
norma