Røde Kors i Grenaa mangler indsamlere til den 3. oktober
Grenaa Bladet: Få dage før Røde Kors’ landsindsamling søndag den 3. oktober mangler der endnu cirka 40 indsamlere, hvis alle husstande i Grenaa Kommune skal have besøg.
Vi har brug for al den hjælp vi kan få. Hver enkelt indsamlers indsats er afgørende for, at vi også kan rykke ud med hjælp næste gang, der sker en katastrofe ét eller andet sted i verden, siger Terry Hawkins, formand for Dansk Røde Kors i Grenaa.
Derfor opfordrer han alle interesserede til at melde sig til indsamlingen og bruge tre timer på at stemme dørklokker fra kl. 11.00 til 14.00.
Yderligere oplysninger og/eller tilmelding kan ske ved henvendelse til ham personligt på tlf. 86 30 97 78 mellem kl. 19-21.
Kilde: Grenaa Bladet
//