Af Anlægsgartner Jacob Lahn
Under naturlige forhold vil jorden altid blive dækket af planter, hvad enten det drejer sig om fugtige områder såsom sumpe eller tørke arealer på heden.
Det samme gælder naturligvis i alle de danske haver, hvor de fleste kan nikke genkendende til lugearbejdet, enten på knæ eller med luge- og hakkejernet.
Ukrudtet vil altid forekomme på udyrkede steder som f.eks. imellem de blomstrende buske i bedene, og uanset hvilken metode der benyttes til at bekæmpe det, er det så sikkert som amen i kirken, at det kommer igen.
Det gælder derfor om at være på forkant med problemerne, og selv have indflydelse på, hvilken slags bunddække der skal være i haven.
Det vigtigste forarbejde ved anlæg af et bed med bunddækkeplanter er en minutiøs rensning af arealet for alt flerårigt ukrudt. Frø af 1-årige ukrudtsplanter kan man ikke gardere sig imod, idet de findes i dvaletilstand i tusindvis i jorden.
I de første år efter plantningen kan bunddækkeplanterne ikke nå at dække jorden og kvæle jorden. Derfor må fremspirende ukrudtsplanter fjernes ved håndlugning, så snart de viser sig. I brede bede eller på større arealer kan man med fordel lægge trædesten, så man under lugearbejdet ikke træder planterne i stykker.
Under udvælgelsen af planterne skal de samme betingelser som andre haveplanter opfyldes for at opnå et godt og effektivt resultat, dvs. hensynstagen til jordbund (sandet, leret, kalkrig) lysforhold (sol, halvskygge, skygge), vandressourcer (tørt, vådt), vindforhold, samt evt. blomstringstidspunkt.
Af mine egne favoritter kan nævnes:
Dværgmispel (Cotoneaster dammeri ´Rami´) som er en lav, nærmest krybende stedsegrøn plante som får hvide blomster i foråret med efterfølgende bærsætning med iøjefaldende røde farver.
Guldjordbær (Waldsteina ternata) Danmarks uofficielle mester i bunddække, som med sine udløbere giver hård konkurrence til ukrudtet, og med flotte gule blomster giver farve i bunden af havens træer og buske
Vedbend (Hedera hibernica ´Hestor`) En dansk udvælgelse af den velkendte plante, som man skal bruge med omtanke, idet den er uhyre effektiv, nogle gange for voldsom til mindre arealer. Enkelte eksempler viser vedbend / efeu som har kvalt store træer på 5-10 meters højde.
Kilde: Grenå Bladet
JL