Litteratur-kursus på Grenaa Bibliotek om H. C. Andersen i dansk litteratur
Grenaa Bladet: I foråret 2005 markeres den verdensberømte danske eventyrdigter H. C. Andersens 200-års fødselsdag over hele landet, og et litteraturkursus på Grenaa Bibliotek her i efteråret 2004 kan ses som en opvarmning til jubilæumsåret - som biblioteket blandt andet markerer med et foredrag af forfatteren Jens Andersen.
Litteraturkurset er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet, og Anne Bøndergaard vil med kursusforløbet vise, hvordan H. C. Andersen passede ind i det litterære landskab i Danmark og Europa.
For H. C. Andersen var i høj grad i dialog med sin tid og med litteraturen før og efter.
Foredragsrækken løber over tre onsdage i træk og vil på højskolemaner forløbe som en blanding af foredrag og dialog med deltagerne.
Der startes op onsdag den 20. oktober, og man fortsætter så de to næstfølgende onsdage.
Anne Bøndergaard er mag. art. i moderne og sammenlignende litteratur og underviser på VUC Djursland.
Hun har på universitetet skrevet speciale om forfatteren og udgav i 1982 bogen »H. C. Andersen – En antologi«.
Den sidste kursusaften vil Anne Bøndergaard lægge særligt vægt på H. C. Andersens roman »Improvisatoren«.
Hvis kursusdeltagerne vil læse bogen inden kurset, kan den lånes på biblioteket eller købes til rabatpris 70 kr. hos Bog & Idé i Grenaa.
Billetter til dette litteratur-kursus kan købe/bestilles fra mandag d. 4. oktober ved henvendelse til Grenaa Bibliotek.
Kurset er arrangeret i et samarbejde mellem Grenaa Bibliotek, Folkeuniversitetet og Bog & Idé i Grenaa.
Kilde: Grenaa Bladet
//