Grenaa Bladet: Djursland Landboforening har netop besluttet at afvikle endnu en informationsaften i rækken af møder om EU- Landbrugsreformen. Dette møde bliver det syvende i rækken.
Det ekstra møde finder sted onsdag den 13. oktober kl. 19.30 på Landbocentret i Følle, og alle interesserede er velkomne. På mødet vil der blive givet en generel information om reformen og desuden vil forhold omkring forpagtninger, pasningsaftaler og beskatning blive berørt.
Mødet kan således have interesse ikke blot for planteavlere og svineproducenter, men også for fåreavlere og hestefolk.
Yderligere information og tilmelding kan ske ved telefonisk henvendelse til Djursland Landboforenings sekretariat 8791 2000 og på foreningens hjemmeside, www.landboforening.dk
Der er blevet afholdt tilsvarende møder tirsdag den 28. september i Grenaa og torsdag den 30. september i Følle.
Kilde: Grenaa Bladet
//