Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ni stemte for - seks imod

Kommunalbestyrelsen vedtog onsdag aften det kommende års budget og budgettet for overslagsårene 2006 - 2008, men der stod ikke 15 mandater bag.


Et ændringsforslag fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Midtdjurslisten og Borgerlisten for Ryomgaard-Pindstrup-Nimtofte hentede ni stemmer, medens 6 stemte imod. Det var Venstre, Borgerlisten Kolind-Nødager og Dansk Folkeparti.
Det er længe siden, at kommunalbestyrelsen har vedtaget et budget med den stemmefordeling, men den dækker ikke over stor uenighed. Det økonomiske råderum levner ikke megen plads til det, og debatten på kommunalbestyrelsesmødet afslørede også, at alle bakker om hovedlinierne i budgettet. En række enkeltsager adskiller De Ni og De Seks. Det gælder primært opførelsen af et nyt hovedbibliotek på udgiftssiden og skatteforhøjelsen på indtægtssiden.

Penge til skolerne
Det budget, der nu skal arbejdes efter i 2005, indeholder en række nyskabelser. Til skolerne er der afsat anlægskroner til tiltrængte renovering- og ombygningsarbejder på 4,3 millioner kroner over de næste to år, samt en investering i IT-udstyr til 3. årgang på 1,2 millioner kroner over de næste 3 år - heraf kommer 0,6 millioner kroner fra statskassen. Der bliver bygget et nyt hovedbibliotek, som der er afsat ca. 4,5 millioner. kr. over de næste to år til at opføre. Desuden får fritids- og kulturkoordinator Bente Lundsgård en fast stilling på ugentlige 30 timer, medens ungdomskonsulent Benny Andersen bliver opnormeret fra 20 ugentlige timer til en 37 timers stilling.

Ældre og små børn
I Ringparkens fællesrum bliver der lavet en café, medens den netop vedtagne ældrepolitik får økonomiske ben at gå på i form af 300.000 kroner. Endvidere sker der en udvidelse indenfor kontaktperson- og ledsagerordninger på samme beløb.
Midtdjurs Kommune har som bekendt købt jernbanestrækningen mellem Ryomgård og Pindstrup. I budgettet er der afsat 800.000 kroner over to år til at få anlagt en cykelsti på dele af strækningen. Et arbejde, der vil blive startet i 2006.
Et gæstehus til dagplejen bliver der også råd til i 2005. Der er afsat 500.000 kroner til formålet.

Højere kommuneskat
For at få finansieringen på plads indebærer det, at kommuneskatten får et nøk fra 21,5 procent til 21,7 procent. Vandafledningsafgiften bliver forhøjet og desuden skal der lånes til at sætte anlægsinvesteringerne i værk.

Skrevet af Lars Norman Thomsen



Kilde: Lokalavisen Midtdjurs Nørredjurs

/


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam