Grenaa Bladet: Natten til søndag den 3. oktober skete der et par voldsepisoder ved forsamlingshuset i Ørum.
To grupper unge mennesker var af én eller anden grund blevet sure på hinanden, og i mindst to tilfælde eskalerede uoverensstemmelserne til vold.
Således i forhold til en 17-årig lokal ungersvend, der af to jævnaldrende fik tildelt henholdsvis en skalle over næsen og spark på bentøjet efter at være blevet skubbet ind i en væg.
Det skete cirka 02.50. Kort tid efter var den gal igen. Denne gang i forhold til en 21-årig mand fra Højbjerg, der blev tildelt adskillige spark og slag på kroppen.
Kilde: Grenaa Bladet
//