Grenaa Bladet: Djursland Landboforening har pr. den 1. august 2004 ansat Rikke Skyum som natur- og miljøkonsulent.
Rikke Skyum er uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen og vil i samarbejde med Lars Skou Gleerup varetage rådgivning samt projektledelse indenfor natur- og miljø, hvor Djursland Landboforening forventer en stigende efterspørgsel - blandt andet som følge af landbrugsreformen 2005.
Rikke Skyum er ansat som natur- og miljøkonsulent i Djursland Landboforening.
|
De to natur- og miljøkonsulenters kerneydelse er naturplaner - herunder rådgivning om brakmarker, beplantning, anlæg af vandhuller og vildtpleje.
Med ansættelsen af Rikke Skyum har Djursland Landboforening tillige ønsket at styrke arbejdet omkring grønne regnskaber og VVM.
Rikke Skyums telefon og e-mail kan findes på Djursland Landboforenings hjemmeside landboforening.dk.
Kilde: Grenaa Bladet
//