Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nye pensionsmuligheder for selvstændige

Grenaa Bladet: Fremover bliver det lettere at spare op til pensionen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Og for tiden mærker Danske Bank da også en stigende efterspørgsel og interesse på grund af de nye muligheder ved de lempede skatteregler.


De nye regler betyder kort sagt, at man nu kan lægge mere til side i gode år med fuldt skattefradrag - uden at binde dig til en lang indbetalingsperiode - og lægge færre pensionspenge til side i de lidt magre år.

En model, som tiltaler mange selvstændige, hvis virksomheder ofte er følsomme over for konjunktur-svingninger, konkurrence og markedsandele, siger Johnny Kjærgaard, filialdirektør i Danske Bank Grenaa Afdeling.

Efter de nye regler kan en selvstændigt erhvervsdrivende indskyde op til 30 procent af virksomhedens skattemæssige overskud på en privat ratepension eller en livrente med fuldt fradrag i indskudsåret.

Hidtil har man enten skulle binde sig for en 10-årig indbetalingsperiode eller nøjes med at indsætte 40.100 kroner om året på sin ratepension eller livrente for at have fuldt fradrag i indbetalingsåret.

For mange har det været et stort problem at binde sig til en fast aftale. Samtidig har de 40.100 kroner ofte været for lidt i forhold til behovet for opsparing, fortsætter Johnny Kjærgaard.

Spred opsparingen
Mange selvstændige har derfor valgt at lade deres overskud blive stående i virksomheden som en fast garanti for alderdommen.

Men denne model er ikke altid en sikker investering. Man kan ikke forudsige, hvor meget ens virksomhed er værd på et givent pensionstidspunkt, eller hvis for eksempel sygdom tvinger én til salg.

Derfor er det bedst at satse bredt og fremover supplere opsparingen i virksomheden med en god pensionsordning, som også kan dække ved død og invaliditet, siger Johnny Kjærgaard.

Når man sælger sin virksomhed
Nærmer pensionstidspunktet sig, og man derfor ønsker at sælge sin virksomhed helt eller delvist, kan man oprette en ophørspension.

En af de store fordele ved denne type pension er, at hele fradraget kan opnås allerede i det år, man sælger virksomheden. Og interessen for ophørspension er vokset voldsomt de seneste år.

Ophørspensionen er dog sjældent tilstrækkeligt til at sikre en solid tilværelse efter arbejdslivet, siger Johnny Kjærgaard, der opfordrer til, at man kigger forbi sin bankrådgiver for at høre nærmere, da mulighederne er mange.

For at udnytte mulighederne ved en ophørspension, skal man være fyldt 55 år og have drevet selvstændig virksomhed i mindst 10 år i sammenhæng. Beløbet, der kan indbetales af den skattepligtige fortjeneste ved salget, er dog maksimalt cirka 2 mio. kroner.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam