Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ungdom giver gratis glæder

Grenaa Bladet: Grenaa Produktionsskole afholder en »Gør Glad Dag«. Igen.



Produktionsskolens »Gør Glad Dag« blev første gang introduceret i foråret, i anledning af produktionsskolernes landsdækkende 25 års jubilæum.
Det sker onsdag den 27. oktober, hvor skolens elever endnu engang tager en tørn for at sprede glæde i by og på land, til såvel private som institutioner, hvor der måtte være brug for en hjælpende hånd til en opgave, der gerne kan klares på en dags tid. Gratis.

Man skal bare henvende sig til skolen senest onsdag den 20. oktober.

Det kan ske på telefon 86 32 70 66 eller mail: adm@gpskole.dk.

»Gør Glad Dagen« er et tilbud til alle om at få gjort et stykke konkret arbejde - kvit og frit. Vi leverer arbejdskraften, mens man selv betaler eventuelle materialer, fortæller Heidi Grøndal, forstander på Grenaa Produktionsskole, som opfordrer til, at man henvender sig og agiterer for hvorfor netop dette stykke arbejde fortjener at blive gjort.

Ligesom i foråret vil der også nu være mulighed for at få ordnet haven, fikset stakittet, hængt hylden op - eller få det basketball-stativ monteret i indkørslen, som ungerne altid har drømt om.

Der deltager elever fra alle skolens værksteder, hvilket betyder, at der er folk til at løse opgaver indenfor såvel træ og metal som tekstil- og gartneriopgaver.

Alle som har et stykke arbejde, de gerne vil have gjort, kan henvende sig. Uanset om det er private, børnehaver, plejehjem, skoler eller virksomheder. Men da Grenaa Produktionsskole ikke har ubegrænsede ressourcer til rådighed, må vi nødvendigvis vælge mellem de henvendelser, vi får ind.

Det er altså ikke sikkert at alle, der henvender sig, kan få løst sin opgave, forklarer Heidi Grøndal fra Grenaa Produktionsskole.
Som allerede nævnt: Giv produktionsskolen besked senest onsdag den 20. oktober, så melder skolen tilbage, om man er blandt de heldige, som får besøg den 27.oktober.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam