Grenaa Bladet: Een Djurslandskommune er det eneste rigtige.
For nogle uger siden bragte Grenaa Bladet en meget flot helsidesannonce, hvor markante firmaer fra hele Djursland anbefalede, at Djursland fremover skal kunne agere som én kommune. Det er også mit partis og min egen mening.
Da jeg som nyuddannet akademiker flyttede til Grenaa i 1974, blev det klart for mig og min kone, at livskvalitet også har meget med et netværk i lokalområdet at gøre. Og for de fleste borgere på Djursland er dette netværk afgørende.
Det kan være familie, politisk ligesindede, nogle man har det rart sammen med.
Der er også en del historiske forudsætninger for at opfatte Djursland som en helhed. Da jeg fra 1982 til 1991 var arkivar for lokalarkivet i Nørre Djurs, skønt bosat i Grenaa, fandt jeg ud af, hvorledes borgere i Djurslands kommuner orienterer sig.
Og her er den gamle herredsinddeling, opgivet for 100 år siden, ganske interessant. Den er også helt aktuel.
Djurs Nørre og Sønder Herred omfattede alt land fra Hegedal på nordkysten over Ebdrup, Feldballe og ud til Jernhatten (Havmølle å) på sydkysten. Borgere vest for denne linje var økonomisk og handelsmæssigt orienteret mod Randers og Århus, men mentalt var de djurslændinge: De tyndt bebyggede områder med landsbyer og lokal servicering og ellers netværket i lokalområdet.
Øst for linjen var og er Grenaa handelscentret og også det juridiske center. Ebeltoft i Mols Herred var og er en konstruktion, der ikke siden 1600-tallet har kunnet overleve uden den nære kontakt over land eller vand til Århus. Sådan er det stadigvæk, idet vi dog må huske på, at der kommer mange borgere fra Ebeltoft til Grenaas absolut konkurrencedygtige detailhandelsudbud.
Sådan er forresten også turisternes handelspraksis. De bor måske som turister i Ebeltoft eller Midtdjurs eller Rougsø eller Nørre Djurs kommuner, men de lægger deres indkøb i Grenaa, fordi de finder det rette udbud og tilbud.
Folk bor og bliver boende på Djursland, fordi der er de tilbud der betyder noget. Nemlig nærhed, indflydelse på de rammer, der er vigtige for familie- og fritidslivet. Det er vores natur, vores lokaldemokrati, der findes i alle Djurslandskommuner, men sagtens kan udvides.
Og det er oplevelsen af, at alle andre i lokalsamfundet betyder noget for mig og jeg for dem. Det gør ikke så meget, at arbejdspladsen ligger i Skanderborg eller Langå eller Århus. Pendlingen er et vilkår for mange nu til dags, og hvis ellers tilbudene til pasning, skole, fritidsliv eller kultur er på plads, betyder pendling til arbejdspladserne ikke så meget.
Djurslændinge har se samme vilkår, uanset om de bor i Ebeltoft, Rosenholm og Grenaa kommuner, om de bor i Bønnerup eller Assentoft eller Feldballe eller Trustrup.
Det, der gør borgerne på Djursland til en gruppe, er de fælles vilkår for arbejdsliv og familieliv og for historie.
Derfor bør de 8 Djurslandskommuner gå sammen i en fremtidig kommunestruktur. Vi må sikre, at de grundlæggende værdier i lokalområderne kan udvikles i én stor Djurslandkommune med et par gamle købstæder, der selvfølgelig også må tilpasses en fremtid, vi ikke kender, men som vil have lov til at forme.
Med venlig hilsen
Tom Mortensen
Byrådsmedlem for SF
i Grenaa Kommune
Kilde: Grenaa Bladet
//