Grenaa Bladet: Selvom mange bedsteforældre og børnebørn brugte efterårsferien til et biografbesøg i Kino, hvor filmen »Min Søsters Børn i Ægypten« var største trækplaster, ja så kan man stadig nå at se filmen, der fortsætter oktober måned ud.
En anden dansk film, den meget omtalte »Kongekabalen« tages af programmet den 21. oktober, og fredag den 22. er der danmarkspremiere på filmen »Inkasso«.
Der er tale om en dansk komediefilm med så kendte navne som Kim Bodnia, Allan Olsen, Iben Hjejle, Ole Ernst og Casper Christensen.
Instruktøren er Lasse Spang Olsen, der har sat sig for at underholde de mange danske biografgængere med en lige venstre. Hans film har fået betegnelsen »drengerøvs-film«, hvilket man jo må betragte som en ubetinget ros.
Filmen handler om ludomani, spillegæld og inkasso, med den sleske bagmand spillet af Ole Ernst, der har mange penge til gode hos de berørte personer. Hvor ønsker om fremtiden bliver forhindret af spillegæld, en spillegæld der bliver inkaseret af højst uautoriseret inkassator.
Filmen White Chicks fortsætter sammen med »De Frygtløse – The Muuhvie« i Kinos program måneden ud.
Kilde: Grenaa Bladet
//