Grenaa Bladet: Helene Koefoed der er født og opvokset i Grenaa, og nu bosat i Højbjerg v. Århus er månedens kunstudstiller i Djurslands Bank på Torvet i Grenaa.
Jeg kommer bogstavelig talt ind under huden på det jeg laver siger Helene Koefoed.
|
Hele hendes liv har hun haft interesse for kunst og formgivning, men først de senere år er der kommet gang i maleriet. Dette skyldes vel i overvejende grad, at Helene har gået på Århus Kunstakademi, hvor hun har uddannet sig i tegning, maling og grafik.
Det er legen med form og farver der er hendes drivkraft, og glæden ved arbejdet udspringer klart i hendes billeder. Helene siger selv, at i maleriprocessen er det ofte selve maleriet, der fortæller hende hvor hun skal hen. Når jeg kommer til det punkt begynder billedet at blive levende, og jeg oplever en samhørighed med det.
Kilde: //
Grenaa Bladet