Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Håndboldsæsonen godt i gang i Grenaa I.F.

Grenaa Bladet: Vintersportsgrenene er nu kommet i gang og i Grenaa Idrætscenter huserer håndbolden. Det bliver en spændende sæson som afdelingen går i møde.

På ungdomssiden er vi på pigesiden rigtig godt stillet. Vi har mange spillere, især i gruppen 10-12 årige. Vi har elitehold i damejunior og dameynglinge. Når vi ser på holdene rundt omkring i landet, ser vi holdsammenlægninger overalt.

GIF håndboldafdeling mener også, at det er vejen frem, hvis vi stadig skal gøre os gældende i de bedste rækker i tiden fremover. Vi kunne godt tænke os et bredere samarbejde med de øvrige klubber på Djursland, især i aldersgruppen junior/ynglinge. Det viser sig nemlig, at det er på disse årgange, at mange spillere holder med at spille håndbold – enten fordi de får andre interesser eller er på efterskole.

Det betyder, at der derefter ikke er spillere nok til at etablere hold og så stopper de øvrige spillere også med håndbolden. Derimod kan vi markere os rigtig fint på landsplan, hvis vi styrker samarbejdet på Djursland, da vi har rigtig mange dygtige ungdomsspillere i klubberne på Djursland, udtaler Gerda Madsen fra GIF håndboldafdeling.

Seniorafdelingen kan igen mønstre et divisionshold på damesiden og allerede ved det første hjemmestævne var der stor tilskueropbakning til holdet, som kvitterede med en komfortabel sejr over Vorup.

På herresiden har klubben valgt at lade ynglinge spillere rykke op som seniorer og de spiller på klubbens serie 2 hold. De bliver suppleret af nogle rutinerede spillere bl.a. på målmandsposten.

Vi er spændte på at følge holdet iløbet af sæsonen. Det er disse spillere som på sigt skal udgøre 1. holdet, så det er jo vigtigt at de får noget rutine som seniorspillere. Morten Kold, som kun er 17 år, har allerede i år fået debut på klubbens 1. hold for herrer i Jyllandsserien. Det har han klaret utrolig flot, således blev det til 11 scoringer i hans debut kamp mod AIA Tranbjerg.

Vi glæder os til sæsonen, hvor vi gerne vil byde sponsorer, spillere og tilskuere velkommen til vores hjemmestævner, slutter Gerda Madsen.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam