Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Hotel Grenaa – Havlund« – nyt navn for et spændende hotel på Kystvej

Grenaa Bladet: Fra 2. marts 2005 flytter Hotel Grenaa, Trekanten effektivt til Hotel Havlund, Kystvej 1, fortæller Ulla Rørbæk Jensen. Men først vil der blive foretaget temmelig mange forbedringer og forandringer, således at der bliver plads til både det lille og det store selskab. Vi vil skabe afslappede forhold for kursister, og andre gæster og ikke mindst bygge flere værelser. Der bliver også plads til en sommerrestaurant.


Jo, der er bestemt historie og atmosfære over Hotel Havlund som stadig vil danne rammerne om små og store fester og andre arrangementer, slutter Ulla Rørbæk Jensen.
Alle reservationer, der er indgået nu og senere, bliver gennemført til "punkt og prikke", idet der ikke bliver nogen pause i virksomhedens arbejdsrytme. Den daglige ledelse bliver vores datter Louise Rørbæk og jeg selv, fortæller Ulla Rørbæk, og vores trofaste medarbejderstab fra tidligere flytter med til de nye omgivelser på Havlund.


Havlund er et sted med historie
Allerede i 1920-erne og 30-erne begynder diverse historier omkring Havlund, der oprindelig var en hedegård, der var udstykket fra Hessel gods. I 1932 bestod bygningen af et lille stuehus og en stor træpavillon, der havde forhøjet gulv i midten til dans.

I 1940-erne omtales en keglebane og billard. I 1943 udbydes "Hotel Havlund" til salg, og det har det været mange gange siden. Efter en brand i begyndelse af 1960-erne, hvor pavillonen brændte ned, blev der foretaget mange bygningsændringer.

Nok det de fleste kan huske var øjenlæge Diemer og hans hustrus ombygning af hotellet til Internationalt Kunstnerhjem.
Ulla Rørbæk mindes, da hun som feriebarn kom til Grenaa i 50.-erne, hvor hun var een af dem, der stod udenfor og kiggede på de mange dansende par, uden at vide at hun senere skulle blive ejer af stedet.

Ulla og Thorkild Rørbæk Jensen købte Havlund i 2000 som annekshotel til Hotel Grenaa på Trekanten, som ægteparret på det tidspunkt havde ejet i 10 år.
Vi hører tit, at folk kan huske, dengang min kone og jeg mødtes og dansede på Havlund.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam