Tak til
 






  
05/05 2023

Referat fra økonomiudvalgsmøde

Økonomiudvalget den 26. oktober 2004

1. Økonomirapport pr. 30. September 2004
Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 30. september 2004.

Rapporten er opgjort i beretningsform og suppleret med kassebeholdningen, der ved kvartalets udløb udgjorde 20.794.019,50 kr. Der foreligger tillige overordnede bemærkninger til rapporten.

Økonomirapport opgjort på bevillingsniveau er vedlagt sagen.

Økonomichefen indstiller, at rapporten tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


2. Økonomirapport pr. 30. September 2004 - Økonomiudvalgets område

Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 30. september 2004 for Økonomiudvalgets område (hovedkonto 6, 7 og 8).

Endvidere er der udarbejdet notat, der nærmere beskriver den mere overordnede udvikling på de tre hovedkonti. Konkluderende tilkendegives det, at regnskabsresultatet samlet set forventes at holde i forhold til budgetgrundlaget.

Økonomichefen indstiller, at rapporten tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Til efterretning.


3. Tillægsbevilling - Socialministeriets 140 mio. kr. pulje

Sagsfremstilling:
Socialministeriet har på baggrund af ansøgning fra 152 kommuner truffet beslutning om fordeling af midler fra 140 mio. kr. puljen vedrørende 2003.

Da finansieringsreformen på det sociale område blev vedtaget med lov nr. 489 af 7. juni 2001, blev det samtidig besluttet at indføre en overgangsordning. Et af elementerne i overgangsordningen er en pulje på 140 mio. kr., som skal udmøntes til kommuner, der efter ansøgning “kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen”.

I alt 94 kommunen har fået tilskud, og Nørre Djurs Kommune er blevet tildelt 1.676.363 kr., hvilket beløb er modtaget pr. 1. oktober 2004.

Da der ikke var budgetteret med indtægten ansøges der om en tillægsbevilling for 2004 på 1.676.000 kr. til funktion 7.86 Særlige tilskud. Beløbet foreslås tillagt de likvide midler.

Økonomichefen indstiller, at der meddeles tillægsbevilling som ansøgt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


4. Likviditetsregnskab pr. 30. september 2004

Sagsfremstilling:
Der foreligger likviditetsregnskab pr. 30. september 2004.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med kommunens dispensation fra kassekreditreglen godkendt en likviditetsplan, der pr. nævnte dato skulle udvise en positiv saldo på 4,226 mio. kr.

Det faktiske resultat blev en positiv saldo på 14,369 mio. kr.

Det bemærkes, at ovennævnte tal udtrykker kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen, og ikke den faktiske beholdning.

Økonomichefen indstiller, at likviditetsopgørelsen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


5. Helhedsorienteret sagsbehandling

Sagsfremstilling:
På økonomiudvalgsmødet den 28. september 2004 blev det aftalt, at forvaltningen skulle udarbejde et notat om kommunens indsats vedrørende helhedsorienteret sagsbehandling. Notatet ses i sagsmappen.

Kommunaldirektøren indstiller, at forvaltningen - med udgangspunkt i notatet og Økonomiudvalgets behandling af emnet, via en dialog, herunder interne møder med de relevante medarbejdere - skærper opmærksomheden på helhedsorienteret sagsbehandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Godkendt.


6. Tilsyn med den kommunale personligning

Sagsfremstilling:
ToldSkat Østjylland, Region Randers, fremsender rapport vedrørende tilsynet med den kommunale personligning for perioden 1. juli 2003 – 30. juni 2004.

Tilsynet konkluderer, at kommunen har nået alle de af Ligningsrådet udmeldte måltal, hvilket må anses for at være tilfredsstillende.

Samtidig konkluderer tilsynet, at ud fra en helhedsvurdering af kommunens ligningsarbejde har man valgt ikke at efterprøve skatteansættelser for personligt erhvervsdrivende i denne tilsynsperiode.

Skatteinspektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen tager tilsynsrapporten til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


7. Projekt 002.022 Del af matr.nr. 5 o Ørum - Ørumgårdvej

Sagsfremstilling:
Der er solgt en grund på Ørumgårdvej.

På baggrund af ovennævnte og tidligere salg ansøges om tillæg til og ajourføring af anlægsbevilling på 316.000 kr. indtægt.

Der søges tillige om negative tillæg til rådighedsbeløb for 2004 på 277.000 kr. udgift og 113.000 kr. indtægt. Mindreudgiften netto på 164.000 kr. foreslås at tilfalde de likvide aktiver.

Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. oktober 2004
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.



8. Budgetopfølgning pr. 30. september 2004 - Udvalget for Teknik og Miljø - Projekt 002.001 Boligformål, diverse

Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2004 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om negative tillæg til rådighedsbeløb for 2004 på 1.091.000 kr. udgift og 29.000 kr. indtægt.

Der er afholdt udgifter og indtægter i forbindelse med salg af matr.nr. 24 ad og 24 ae Gjerrild by, Gjerrild, beliggende Marshøjvej 36 og 38 samt afholdt udgift til frigørelsesafgift vedrørende kommunens ejendom, matr.nr. 15 s Fjellerup by, pålignet som følge af, at ejendommen er inddraget under byzone.

Mindreudgiften netto på 1.062.000 kr. foreslås at tilfalde de likvide aktiver.

Teknisk chef indstiller, at der gives bevilling som ansøgt.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. oktober 2004
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


9. Budgetopfølgning pr. 30. september 2004 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheden)

Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2004 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillæg til rådighedsbeløb for 2004 således:



Specifikation af beløbene er indlagt i sagen tillige med begrundelse for de enkelte forhold.

Det herefter samlede rådighedsbeløb for 2004 for de enkelte projekter fremgår af bilag i sagen.

Finansiering kan ikke anvises.

Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. oktober 2004
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales. Det indskærpes over for afdelingen, at den interne revision og budgetopfølgning væsentligt opstrammes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


10. Budgetopfølgning pr. 30. september 2004 - Udvalget for Teknik og Miljø (forsyningsvirksomheden)

Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2004, forbrug tidligere år samt vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om tillæg til og ajourføring af anlægsbevillinger således:


Specifikation af beløbene tillige med begrundelse for de enkelte forhold er indlagt i foregående sag utm-168.doc om tillægsbevillinger til rådighedsbeløb.

Den herefter samlede anlægsbevilling for de enkelte projekter fremgår af bilag i sagen utm-168.doc.

Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. oktober 2004
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


11. Projekt 002.030 Møllevangen Bønnerup Strand Lokalplan 27, delområde 1

Sagsfremstilling:
Byggemodning af Møllevangen 3 - 9, som omfatter de sidste 4 parcelhusgrunde under lokalplan 27, delområde 1.

Der blev i 2003 solgt en byggegrund, hvilket ikke var budgetteret. Der forventes solgt yderligere en grund i 2004.

På baggrund af ovennævnte søges der om tillæg til og ajourføring af anlægsbevilling på 37.000 kr. udgift og 275.000 kr. indtægt.

Der søges tillige om tillæg til rådighedsbeløb for 2004 på 110.000 kr. udgift og 110.000 kr. indtægt. Indtægten foreslås at finansiere udgiften.

Kalkulation og udstykningsplan beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at der gives bevillinger som ansøgt.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. oktober 2004
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


12. Forslag til affaldsplan

Sagsfremstilling:
I medfør af affaldsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en 12-årig plan for kommunens håndtering af affald.

Reno Djurs I/S har tidligere udarbejdet to generationer af fælles affaldsplaner for interessenterne, i 1996 henholdsvis 2000. Den nuværende fælles affaldsplan 2001-2012 er i al væsentlighed realiseret.

Den nye generation af obligatoriske affaldsplaner skal gælde fra 1. januar 2005. Affaldsplanen skal omhandle kommunens detaljerede plan for affaldshåndteringen i perioden 2005-2008 og en mere overordnet redegørelse for perioden 2009-2016.

Med henblik på endnu en gang at tilvejebringe en fælles affaldsplan for kommunerne på Djursland har Reno Djurs I/S udarbejdet et forslag til fælles affaldsplan. Forslaget fastholder den kurs, som blev afstukket af de to tidligere affaldsplaner. Med udgangspunkt i den allerede afstukne kurs er forslaget tilpasset de seneste års udvikling i affaldssektoren, herunder sigtelinierne i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 er den nationale affaldsplan, der efterfølger Affald 21. Strategien, som indeholder mere end 100 initiativer på affaldsområdet, er ikke en lov, men der skal tages højde for de forventede initiativer og sigtelinier, strategien indeholder.

Strategien bygger på 3 grundelementer:
• At forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald
• At afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst
• At sikre mere miljø for pengene gennem
- øget kvalitet i affaldsbehandlingen og
- en effektiv affaldssektor

Følgende er et udpluk af affaldsstrategiens initiativer, som må forventes at berøre kommunerne:
• Øget information (husholdninger, institutioner, børn og unge, industri m.v.)
• Udsortering af plastdunke og -flasker samt metalemballager fra dagrenovationen
• Øget genbrug og genanvendelse af storskrald
• Nye regler for PVC og imprægneret træ
• Producentansvar for elektronikaffald
• Øget fokus på virksomhedens genanvendelse, herunder særligt plast, papir og pap samt træemballager
• Ny strategi for farligt affald
• Skærpede krav til deponeringsanlæg = færre deponeringsanlæg
• Øget markedsgørelse af affaldshåndteringen

Med dette udgangspunkt kan det foreliggende forslag til affaldsplan karakteriseres ved følgende hovedpunkter:
• Hovedmålsætninger stort set uændrede - dog bortfalder procentuelt genanvendelsesmål for den samlede mængde
• Tungmetaller og problemstoffer væk fra forbrænding
• Øget genanvendelse (særligt for virksomheder, men alle muligheder vurderes løbende)
• Evaluering af ordninger, herunder sommerhusrenovation
• Undersøge behov for nye ordninger (storskrald, klinisk risikoaffald, farligt affald, bundfældningstanke)
• Fortsat fokus på effektivitet (udbud og markedsafprøvning, samarbejde)
• Kvalitetscertificering af Reno Djurs I/S
• Betydelig mere fokus på information og undervisning

I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal det inden planens godkendelse offentliggøres i lokale blade, at forslag til affaldsplan foreligger samt, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag.

Med dette udgangspunkt er forslaget til affaldsplan fremlagt til offentlig høring indtil 16. november 2004. Reno Djurs I/S har anmodet kommunerne om at kommentere forslaget inden for denne frist.

Efter høringen vil bestyrelsen for Reno Djurs I/S behandle de indkomne bemærkninger og herefter sende et forslag til endelig affaldsplan til kommunernes godkendelse. Affaldsplanen skal vedtages af den enkelte kommune, før den har gyldighed i kommunen.

Forslaget beror i sagen og er allerede offentliggjort på Reno Djurs I/S´ hjemmeside, http://www.renodjurs.dk/.

Teknisk chef indstiller, at Reno Djurs I/S meddeles, at kommunen ikke har bemærkninger til forslaget til affaldsplan 2005-2016.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. oktober 2004
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.



13. Stendysseskolen - organisatorisk flytning af SFO-delen fra Socialudvalget til Kulturudvalget

Sagsfremstilling:
Skolefritidsordningen/fritidsdelen på Stendysseskolen blev fra starten ikke organiseret som en SFO på grund af usikkerhed i forhold til, om det ville forringe det økonomiske tilskud fra overgangsordningen.

Det har vist sig ikke at være tilfældet, og det foreslås derfor, at omlægge fritidsdelen til en SFO på konto 03 fra 1. januar 2005.

I samme forbindelse skal Stendysseskolens SFO i lighed med skoledelen organisatorisk flyttes til Kulturudvalget.

Forvaltningsdirektøren indstiller
• at fritidsdelen omlægges til en SFO under konto 03 fra 1. januar 2005.
• at Stendysseskolens SFO fra 1. januar 2005 organisatorisk flyttes fra Socialudvalget til Kulturudvalget.

Beslutning i Socialudvalget den 21-10-04
Fraværende: Knud Erik Olesen

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Anbefales.


14. Centralkøkkenet - økonomisk decentralisering

Sagsfremstilling:
Socialudvalget drøftede på mødet den 24. juni 2004 sag nr. 220 et oplæg til økonomisk decentralisering af Centralkøkkenet.

Aftalen mellem Nørre Djurs Kommunalbestyrelse og Centralkøkkenet er derfor tilrettet således, at Centralkøkkenets budget fra 1. januar 2005 tildeles som en nettoramme opdelt i to områder.

Område 1 omfatter:
• plejehjem
• ældreboliger
• café, møder m.v.

Område 2 omfatter:
• madudbringningen.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at aftalen godkendes med virkning fra 1. januar 2005.

Beslutning i Socialudvalget den 21-10-04
Fraværende: Knud Erik Olesen

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Birthe van den Bos inhabil.
Anbefales.



15. Plejehjemmet Vestervang - tillægsbevilling vedr. renovering efter oversvømmelse

Sagsfremstilling:
Ansøgning fra Plejehjemmet Vestervang om en tillægsbevilling på kr. 518.921 til driften til renovering af bl.a. generator, elstyringstavler sprinteranlæg m.m. der er blevet ødelagt ved 3 oversvømmelse af Vestervangs kælder over de sidste 2 år.

Udgiften vedrører alene den sidste oversvømmelse der skyldes et skybrud. Ved de 2 første oversvømmelser betalte Vestervang de dermed forbundne udgifter, hvilket indebar at udskriftning af vinduer og andet vedligeholdelse blev udsat.

Nørre Djurs Kommune er selvforsikret for bygningerne, så kommuneforsikring har kun dækket løsøre svarende til et beløb på kr. 38.600.

Med udgangen af 2004 vil der være et minus på Plejehjemmet Vestervang på driften i en størrelse der ikke være muligt at indhente i 2005, og man ser sig derfor ikke i stand til at afholde udgiften over rammen.

Plejehjemmet Vestervang er i henhold til aftalestyring tildelt en rammebevilling med undtagelse af løn til fast personale og skatter, afgifter og forsikringer. I henhold til aftalen, kan den økonomiske ramme ændres, såfremt der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for beregning af budgetrammen ved budgetvedtagelsen.

Vedr. regnskabsåret 2004 vil der indgå forhandling mellem administrationen og Vestervang med henblik på at indgå aftale om byrdefordeling ved merforbrug på lønkonti.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at tillægsbevillingen gives. Der kan ikke anvises finansiering på udvalgets område.

Beslutning i Socialudvalget den 21-10-04
Fraværende: Knud Erik Olesen

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Birthe van den Bos inhabil.
Anbefales, finansieres af de likvide midler.
Knud Andersen undlod at stemme.



16. Projekt nr. 534.036. Ansøgning om tillægsbevilling til anlægsbevilling og tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2004 - Plejehjemmet Vestervang.

Sagsfremstilling:
Ansøgning om tillægsbevilling til anlægsbevilling på kr. 175.000 samt tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2004 på kr. 175.000 til anlægsarbejde vedr. projekt nr. 534.036 - forebyggelse mod oversvømmelse på Plejehjemmet Vestervang.

Kalkulation på samlede omkostninger beror i sagen.

Forvaltningsdirektøren indstiller,
• at der meddeles bevilling som ansøgt, samt
• at bevillingen finansieres ved træk på de likvide aktiver.

Beslutning i Socialudvalget den 21-10-04
Fraværende: Knud Erik Olesen

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 26. oktober 2004
Fraværende: Ingen.

Birthe van den Bos inhabil.
Anbefales af et flertal.
Knud Andersen var imod.

Kilde: Nørre Djurs Kommune

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam