HÃ…NDBOLD - IFM's Pigelilleput vandt B-finalen forleden ved Danske Bank Cup i Struer.
En forløsning for pigerne, der tre gange tidligere i deres unge karriere har tabt en finale. Fjerde gang tilsmilede Fru Fortuna pigerne, der normalt optræder scenevant på en håndboldbane med flittige scoringer på repertoiret.
I finalen i Struer blev der siger og skriver kun scoret et enkelt mål i finalen. Alle stillede op med en gummiarm, men så godt tre minutter før dommerens sidste pift i fløjten kom den sejrsgivende scoring, og den blev leveret af en IFM spiller.
Da guldet var en kendsgerning lød der en hvinen og en skrigen, som kun rigtige piger kan præstere det, fortæller træner Anette Broni, der sammen med Laila Nielsen og Berit Surland forestår trænerarbejdet med de friske piger.
Pokalhåndbold
Det hører med til historien, at pigerne leverede en flot præstation ved stævnet. På førstedagen tabte de til nogle stærke modstandere, men med yderst snæver resultatmargin.
I B-finalerne var holdet tvunget til at vinde hver gang, for her var der tale om ren pokalhåndbold, og den kunst mestrede pigerne.
- Disse piger kan virkelig kæmpe, når de kommer i omdrejninger og i den nystartede turnering er vi da også kommet godt fra start, idet vi har vundet de to første kampe, så det er flot. Vi spiller med i turnering både om lørdagen og søndagen, fordi der så er plads til alle, men vi kan sagtens bruge flere, så bare mød op for alle er velkomne, siger Anette Broni.
Guldpigerne (øverst fra venstre): Amanda Surland, Pernille Danielsen, Lykke Jensen, Nanna Bloch, Maria Thomsen.
(Siddende fra venstre): Nanna Toft, Louise Hansen, Line Pedersen, Andrea Hansen og Mie Nielsen. Julie Bang var desværre blevet syg.
Derhjemme var også Amalie Smedemark, Jeanne Hansen, Emma Thomsen og Maria Sommer.
Kilde: \Skrevet af Lars Normann Thomsen i I Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs 1/10-2004
\jh