Det enlige radikale amtsrådsmedlem gør i det følgende rede for sit partis holdninger til følgerne af det efter hendes opfattelse dårligt gennemtænkte strukturforlig. Hun skriver:
”I juni 2004 indgik regeringen strukturreformforlig med Dansk Folkeparti.
For Det radikale Venstre var det et katastrofalt dårligt forlig præget at manglende saglighed både økonomisk, og hvad indhold angår.
Forliget bliver af sine fædre og mødre demagogisk kaldt alt muligt godt: Bedre borgerservice, hvad kvalitet angår. Bedre borgerservice nærmere borgeren. En historisk aftale, der skal sikre fremtidens velfærd. O.s.v.
Man kan godt med et gammelt ord kalde det mundsvejr eller i nyere sprog: En klam omgang plat.
Men selv om det kommende folketingsvalg forhåbentlig ændrer Folketingets sammensætning, så Anders Fogh og Kristian Thulesen Dahl ikke længere kan tælle til 90 uden relle forhandlinger med andre partier, så vil der formentlig nå at komme lovgivning om fem regioner og vildt voksende kommunefusioner.
Fra 1. januar 2007 vil Region Midtjylland derfor være en realitet. Fem regioner er efter Det radikale Venstres mening for få og for ”skævt” – det efterlader to små regioner uden universitetshospitaler (Sjælland og Nordjylland) og tre megastore.
Fusioner er et kendt fænomen i det private erhvervsliv, og i det offentlige skal vi selvfølgelig også kunne håndtere det. Men når private fusionerer, går det som lyn og torden for at minimere perioden med stor utryghed og for hurtigt at komme frem til præcis ledelse og økonomi og få fælles virksomhedskultur, herunder personalepolitik.
Amternes personale, herunder politikere, er kastet ud i en fusion, der strækker sig over næsten tre år. Vi knokler for så godt som muligt at lave ”business as usual”, både hvad daglig drift og udvikling angår, men man føler sig lidt surrealistisk placeret, når man bygger nyt gymnasium i Egå, motorvejshængsler og planlægger samdrift af Odder- og Grenå-banen. Alle eksempler på anlæg, vi efter 1. januar 2007 intet skal have med at gøre.
Og hvem er det egentlig, der bestemmer i dette vakuum? Århus Amtsråd bestemmer selvfølgelig fortsat over egne affærer, ligesom 40% af Vejle Amt, 60-70% af Viborg Amt og Ringkøbing Amt. Dét, der tilsammen skal blive Region Midtjylland.
Men i det daglige oplever vi hele tiden afgørelser, der bør drøftes med de andre – f.eks. masterplan for sygehuse og apparaturanskaffelse, indgåelse af kontrakter ved udbud o.s.v.
I Århus Amt har vi valgt at starte med, at amtsborgmestrene og amtsdirektørerne har ført de første forhandlinger og aftalt høringsprocedurer hos hinanden – fra december i år suppleres det med, at de berørte amters økonomiudvalg udgør en form for styregruppe, men i to-tre år! Helt demokratisk kan det nok ikke siges at være.
Ovenstående trængsler til trods var det et stort skulderklap til Århus Amt, at vi for nylig modtog Bertelsmann-prisen som bedst drevne offentlige virksomhed i Europa.
Så der er værdier at arbejde videre på, også i en megaregion. Men vi skal nok huske at lade være med at prale af det – især vest for den jyske højderyg. Det vigtigste for mig i forbindelse med næste folketingsvalg er imidlertid, om udfaldet af valget giver mulighed for ændringer i opgavefordelingen.
Det er nemlig meget tiltrængt på miljø-området, på det sociale område, på forebyggelse/genoptræning/rehabiliterings-området og på uddannelse/kultur-området for at nævne de vigtigste.”
Skrevet af den radikale viceborgmester i Århus Amt og folketingskandidat, Gunhild Husum fra Randers, i Randers Amtsavis d. 1. november
”En vejledende folkeafstemning er en god idé. Men det afgørende er, hvordan resultatet af den vejledende afstemning tolkes.
Et sandsynligt resultat af afstemningen kunne være: Et snævert flertal for en sammenlægning med Rougsø – eller et snævert flertal for en sammenlægning med Randers! I begge situationer vil et valg baseret på et lille flertal være urimeligt over for de mange borgere, der er imod flertallet.
Byrådet har på forhånd fravalgt muligheden for en deling af kommunen. Det er forståeligt og sympatisk, at man som byrådspolitiker føler en tilknytning til hele kommunen. Men i den givne situation må man tage hensyn til borgernes ønsker.
Jeg vil anbefale, at man efter den vejledende afstemning opgør stemmefordelingen i henholdsvis Assentoft og Auning skoledistrikter.
En sådan opgørelse vil sandsynligvis vise, at der:
- I kommunens vestlige del vil der være et væsentligt flertal for sammenlægning med Randers
- I kommunens østlige del vil der være et flertal for sammenlægning med Rougsø.
Er det tilfældet, vil det være en oplagt mulighed at dele kommunen. En geografisk naturlig skillelinie kunne være Allingå eller grænsen mellem skoledistrikterne.
Det er sympatisk, at byrådspolitikerne i Sønderhald fortsat gerne vil yde en stor, aktiv arbejdsindsats i kommunalpolitik. Det er oplagt, at en sammmenlægning med en storkommune vil betyde at færre borgere fra Sønderhald vil få mulighed for at yde en direkte, aktiv indsats i kommunal politik.
Dét, mener jeg, er uheldigt, men uanset denne uheldige udvikling mener jeg fortsat, at en tilknytning til Randers vil være det naturlige valg. I hvert fald for kommunens vestlige del. Derfor vil jeg anbefale, at man finder en ny struktur for det politiske styre i en storkommune. En struktur, der giver mulighed for, at aktive, dygtige og interesserede borgere fra lokalområderne kan få indflydelse på den kommunale politik. Det kunne være en struktur med et byråd og flere lokalråd. Lokalrådene skal have reel indflydelse og have økonomisk kompensation for deres arbejdsindsats i lighed med de eksisterende byråd.
En stor kommune eller en meget lille kommune kan give uhensigtsmæssige resultater med de kendte styreformer. Derfor kræver begge løsninger nytænkning om organisation af den politiske ledelse.
Sammenfattende:
- Opgør stemmefordelingen i kommunens to halvdele
- Del kommunen, hvis stemmetallene peger på denne løsning
- Tænk nyt om den politiske struktur i de nye kommuner!”
Kilde: Skrevet af Kaj Schmidt Jensen fra Hørning i Randers Amtsavis d. 30. oktober
\jh
05/05 2023
