Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Turisme-pris til museumsdirektør

Grenaa Bladet: Britta Andersen, museumsdirektør for Jyllands Herregårdsmuseum Gl. Estrup ved Auning, er af en enig jury blevet udpeget som modtager af Turismeudviklingsprisen for Østjylland 2004.

Jury-medlemmerne begrundede blandt andet deres valg af Britta Andersen ud fra en række helt klare betragtninger om hendes store indsats på muséet siden hendes tiltrædelse i 2000. Blandt andet sagde de følgende:

»Britta Andersen har sat styr på tingene og skabt struktur via et fokuseret og ihærdigt stykke arbejde, der kræver stort personligt engagement og vilje.

Det er denne flotte præstation, som gør, at muséet i dag præsenteres i flotte rammer på det gennemrestaurerede slot med forskellige epoker i dansk herregårdshistorie med særudstillinger, begivenheder for publikum og en konstant indholdsmæssig fornyelse«.

Juryen påpegede desuden Britta Andersens engagement i forskningen i dansk herregårdshistorie som et stort plus for udviklingen af et moderne museum og grundlaget for vidensbaseret turisme.

Museumsdirektør Britta Andersen er den sjette i rækken af vindere af Turismeudviklingsprisen for Østjylland. Det er anden gang prisen lander på Djursland, idet Skandinavisk Dyrepark ved Kolind også har haft æren af at modtage prisen.

Museumsdirektør for Jyllands Herregårdsmuseum Gl. Estrup, Britta Andersen, blev årets vinder af Turismeudviklingsprisen for Østjylland.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam