Grenaa Bladet: Erik Peitersen, der er kendt som den kreative håndværker i TV-programmerne »RoomService« og »Huset«, gæster nu - og i den nærmeste fremtid - størstedelen af Djurslands Banks afdelinger på Djursland og omkring Århus.
Her vil han give et par gode tips til ombygning og indretning af boligen. Anledningen er, at Djurslands Bank er i gang med en større boligkampagne.
Boligkampagnens udformning vil vi ikke løfte sløret for endnu, men vi kan afsløre, at der bliver mulighed for, at vinde en ombygningsdag med Erik Peiteren.
Ombygningsdagen kan eksempelvis anvendes til at få lavet et smart bord -og bænkemiljø til have eller køkken, et par flotte klinkeborde til toiletter eller soveværelse, samt et smart mosaikgulv i gang eller badeværelse.
Dagen kan også anvendes til at få ideer og inspiration til ombygning i dit hjem, fortæller Louise Ringsted fra Djurslands Bank. Lørdag den 6. november kl. 10.00 kommer Erik Peitersen forbi Djurslands Bank på Torvet i Grenaa og samme dag vil han også være at finde i bankens afdeling i Bønnerup.
Kilde: Grenaa Bladet
//