En skolelærer fra Randers har gjort sig nogle kloge overvejelser bl.a. om nogle demokratiske problemer ved den igangværende reformproces. Han mener, det er gået alt for stærkt, og skriver:
”Det er glædeligt, at mange mennesker er levende optaget af deres kommunes fremtid. Den demokratiske debat blomstrer. Avisernes debatsider er fyldt med gode indlæg fra engagerede borgere. Man aner samtidig en magtesløshed, for der er stor risiko for, at hele projektet mislykkes.
Begyndelsen var ellers fin. Regeringen nedsatte en kommission af landets førende eksperter, som fik til opgave at kulegrave hele området. Desværre skulle det hele pludselig gå så stærkt, at der slet ikke blev tid til at bruge kommissionens betænkning.
Regeringen skøjtede fra starten hen over spørgsmål som: Hvordan skal opgaverne fordeles i fremtiden? Kan nærdemokratiet sikres? Hvordan opnås en rimelig fordeling af pengene mellem fattige og rige egne af landet? Er der overhovedet behov for en reform nu? Kan vi lære af erfaringerne fra Bornholm?
Folketinget vedtog en kæmpereform med det mindst mulige flertal. Dét lover i sig selv ikke godt for demokratiet. I kommunerne bredte panikken sig, alle var bange for at blive holdt udenfor. Der begyndte at tegne sig nogle store kommuner uden grundige overvejelser om fornuften i samarbejdet. Kan nærdemokratiet overleve i disse kæmpekommuner? Kan man fastholde borgernes interesse for kommunens forhold, når der bliver mere end 50 km fra den ene ende af kommunen til den anden?
I vort lokale område breder usikkerheden sig. Det var måske bedre, om nogle af kommunerne blev delt? Rygterne svirrer. Har ministeren sagt dit eller dat på et møde i X-købing? For demokratiet er det meget uheldigt. Det er som at spille et spil, hvor kun den ene part kender reglerne.
Når man ser på beslutningerne i mange kronjyske byråd, kan man let blive forstemt. Afgørelserne er næsten alle steder truffet med én enkelt stemmes overvægt. Naturligvis kan man godt kalde dét demokrati, men en stor beslutning om kommunens fremtid, kunne man godt ønske blev truffet efter en grundigere debat og i større enighed.
Jens Kramer Mikkelsen sagde i forbindelse med, at han gik af som overborgmester i København: ”Jeg lærte, at det er vigtigere at have 39 mandater bag en aftale end 38 – også selv om det 39. mandat skal have indrømmelser.”
Kramer Mikkelsens erfaringer efter 16 år som overborgmester er værd at tænke over i en tid, hvor selv vigtige ændringer laves med et meget lille flertal.
Forleden var der i Randers Amtsavis en leder med overskriften: Ligegyldig afstemning. Det var avisens mening om dén afstemning, en gruppe borgere i Mariager Kommune har sat i værk, fordi de ikke ønsker en sammenlægning med Randers.
Resultatet af afstemningen blev en klar afstandtagen fra Randers. Hvis ikke Mariager Byråd holder en officiel afstemning, vil der være stor splittelse i området de næste mange år.
Men borgerne i Randers er sikkert heller ikke interesseret i Mariager, vi vil hellere indlemme områder med penge til vore fyrtårnsprojekter.
Hvis rygterne fra Bornholm taler sandt, har sammenlægningen hér kostet rigtigt mange penge. Ikke alene er der brugt mange penge på edb, det har også været nødvendigt at ansætte flere i administrationen. Var der nogle, som troede på stordriftsfordele? Der er i hvert fald blevet lukket skoler og børnehaver. Ifølge meningsmålingerne har bornholmerne fortrudt.
Hvis den reelle årsag til kommunalreformen er, at nogle politikere har set sig vrede på amterne, er det ærlig talt uheldigt. Vort eget amt har lige fået en fornem europæisk pris, fordi det er blandt de allerbedste i hele Europa. Er det ikke dumt at nedlægge noget, som fungerer så godt?
I kommunerne er løbet ved at være kørt. Følger ministeren derefter kommunernes indstilling? Inden for et år skal der være valg til Folketinget. Er der håb om, at en eventuel ny regering vil rette de værste fejl og mangler, så vi ikke får ødelagt det lokale demokrati?”
Kilde: Skrevet af lærer Otto Holdgaard fra Randers i Randers Amtsavis d. 5. november
\jh
05/05 2023
