Mange er blevet glade for telebussen, som blev indført som forsøg for et par år siden. Da den også har vist sig at være rimeligt udgiftsneutral for kommunen, er det nu besluttet at gøre den permanent. Det fortæller kommunens nyhedsbrev følgende om:
”Nørre Djurs Telebus, der startede som forsøgs¬ordning den 2. september 2002, er endelig evalu¬eret og politisk behandlet i efteråret 2004. Det er besluttet, at telebusordningen i tilpasset form fort¬sætter efter 1. januar 2005.
Telebusordningen vil fortsat først og fremmest være tilrettelagt med henblik på befordring af æl¬dre til læge, indkøb og aktiviteter i dagtimerne, men er åben for alle borgere og gæster i Nørre Djurs Kommune. Som nyt tiltag kører telebussen på torsdage en aftentur til Grenaa.
For ikke visiterede passagerer gælder samme zone- og takstsystem som ved Århus Amts regio¬nalruter.
Telebussen har i forsøgsperioden haft i gennem¬snit 58 passagerer om ugen. Heraf har 62% af passagererne indløst billet, og de resterende 38% omfatter visiteret lægekørsel.
Udbudsmaterialet kan rekvireres ved henvendelse til: Nørre Djurs Kommune, Rådhuset, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg, att.: Heidi Jensen, tlf.nr. 87 79 11 41.
Tilbuddet skal være Nørre Djurs Kommune i hænde senest mandag den 6. december 2004 kl. 11.00. Åbning af tilbuddene med adgang for til¬budsgivere vil ske samme dag på rådhuset i Glesborg. Yderligere oplysninger og detaljerede beskrivelser af den udbudte kørsel fremgår af udbudsmaterialet.”
Kilde: Skrevet i Nyhedsbrev nr. 17 fra Nørre Djurs Kommune d. 5. november
\jh