Tak til
 






  
05/05 2023

Information om projektet “Liv i Forsamlingshusene”

Nørre Djurs Kommune vil med denne folder informere om projektet “Liv i Forsamlingshusene”, som afvikles i samarbejde med de øvrige djurskommuner og Destination Djursland.

Projektet retter sig imod samtlige forsamlingshuse på Djursland.

Hvad er projektets baggrund og formål?

Projektet har som formål at styrke kulturlivet i landområderne ved at sætte fokus på forsamlingshusene.

Projektet udspringer af et ønske om at styrke kulturlivet i yderområderne på hele Djursland og samtidig udnytte ressourcerne hos de mange kunstnere og musikere, der er bosat i området.

De 8 djurskommuner (Grenå, Ebeltoft, Rougsø, Midtdjurs, Rønde, Rosenholm, Sønderhald og Nørre Djurs kom-muner) har fået bevilget et tilskud af Kulturministeriets provinspulje og Århus Amt til gennemførelse af projektet “Liv i Forsamlingshusene”. Kommunerne yder endvidere støtte til projektet.

Projektet tænkes gennemført i efteråret 2005 indenfor en koncentreret periode på 2-3 måneder.

Ideen er hentet i Nørre Djurs kommune, hvor man har tradition for at afholde kulturcafeer bl.a. i forsamlingshuse-ne i forbindelse med den årlige “Kulturraket”.

Hvilke tænkes arrangementerne tilrettelagt?

Projektet tænkes afviklet som kulturcafeer i forsamlingshusene, hvor der bl.a. indgår foredrag, opførelse af musik, fællessang samt kaffe og kage.

Det er tanken, at der hentes foredragsholdere og kunstnere udefra, men man vil også i høj grad benytte sig af de mange kunstnere, musikere og andre kreative og kulturelt interesserede mennesker, der er bosat på Djursland.

På den måde vil der blive sat fokus på den lokalt forankrede kunst og kultur samtidig med at der tilføres ny inspi-ration og skabes grobund for dialog og udvikling af de lokale kulturmiljøer.



Hvordan tænkes projektet udført?

Arrangementerne tænkes gennemført i et samarbejde mellem de enkelte kommuner, de enkelte forsamlingshuse og en koordinator.

Der planlægges ialt 48 arrangementer, hvilket vil sige gennemsnitlig 6 arrangementer i hver kommune.

I hver kommune indbydes forsamlingshusene til et indledende møde, hvor forsamlingshusene informeres om projektet, og om de muligheder projektet indeholder. Forsamlingshusene kan derefter tilmelde sig projektet.

Hvis der er behov for det har koordinatoren en fortegnelse over egnede foredragsholdere, koordinator vil stå for indgåelse af aftaler med kunstnere og foredragsholdere, og han vil – hvis det ønskes – fungere som indleder ved kulturcafeerne.

Entreindtægter betales til koordinator ligesom koordinator sørger for at honorarer til foredragsholdere og kunstne-re bliver betalt.

Pressemateriale til de enkelte arrangementer udarbejdes af koordinator og forsamlingshus i fællesskab.

Det er vigtigt at nævne, at planlægning af arrangementerne sker på baggrund af en dialog mellem koordinatoren og de enkelte forsamlingshuse, sådan at det sikres, at hvert eneste arrangement udspringer af lokale ideer og ønsker, og dermed bliver noget helt særligt.

Samtlige arrangementer vil blive samlet i en kalender, som vil blive husstandsomdelt
på hele Djursland.

Hvordan er økonomien i projektet?

Projektets samlede udgifter forventes at udgøre ca. kr. 900.000.

Til medfinansiering af projektet har Kulturministeriet bevilget et tilskud på kr. 400.000 fra provinspuljen og Århus Amt har bevilget kr. 100.000. Medfinansieringen fra de 8 djurskommuner forventes at udgøre kr. 256.000 og der regnes med entreindtægter på ca. 144.000.

Forsamlingshusene vil således ikke have udgifter forbundet med arrangementerne udover at forsamlingshuset stilles til rådighed til arrangementet. Indtægter i forbindelse med salg af kaffe og kage m.v. ved arrangementet tilgår forsamlingshuset.




Hvad er projektets tidsplan?

Den foreløbige tidsplan er følgende:

Periode Aktivitet

01.09.04 - 31.12.04 Planlægningsfase
* Møde mellem koordinator og kommunerne
* Møde med interesserede forsamlingshuse
* Opbygning af kunstnerdatabase (koordinator)
* Kontakt til de enkelte kunstnere (koordinator)

01.01.05 - 31.08.05 Konkretiseringsfase
* Arrangementerne planlægges i samarbejde med
forsamlingshusene (dvs. at datoer fastlægges,
kontrakter indgås, aftaler bekræftes).
* Arrangementskalender udarbejdes.
* PR planlægges i samarbejde med de enkelte kommuner
* Presse og TV kontaktes
01.09.05 - 31.12.05 Arrangementsfase
* De aftalte arrangementer gennemføres
01.01.06 - 01.02.06 Evalueringsfase
* Evaluering foretages af projektleder i samarbejde
koordinator og de enkelte kommuner.
* Regnskab afsluttes



Har du spørgsmål om projektet?
Hvis der er spørgsmål til ovennævnte er I meget velkommen til at rette henvendelse
til Børne- og kulturafdelingen, Kirsten Krogh, tlf.nr. 87 79 11 24.

Kilde: \Nørre Djurs Kommune

\jh


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam