Ikke nok med, at vi hér i Nørre Djurs snart tager hul på en ny omgang Kultur-Raketten, men nu åbnes der som bekendt op for, at der til næste efterår måske kan blive plads til at gennemføre netop dén idé til et kulturelt arrangement, du har gået og puslet med.
Om små 2 uger bliver der afholdt et møde, hvor måske netop ”dit” forsamlingshus kan komme i betragtning blandt de ca. 6 steder i Nørre Djurs, som kommer til at deltage i det store projekt. Det fortæller forvaltningsdirektør Finn Byrialsen følgende om:
”I disse dage udsendes indbydelser til forsam¬lingshusbestyrelserne i Nørre Djurs Kommune om at komme til et fællesmøde tirsdag den 23. no¬vember 2004.
Formålet med mødet er at få forsamlingshusene til at være med i det store djurslandske projekt ”Liv i forsamlingshusene”, der får støtte fra kom¬munerne, Århus Amt og fra Kulturministeriets Provinspulje.
Projektet er skabt i et samarbejde mellem alle Djurslandskommunerne, og i flere af kommunerne har der allerede været afholdt fællesmøder med forsamlingshusbestyrelserne. Det har vist sig, at der er meget stor interesse fra forsamlingshuse¬nes side i at være med i projektet.
Planlægningsfasen er ret omfattende, og først i efteråret 2005 vil arrangementerne kunne gen¬nemføres.
Ideen til Projekt ”Liv i forsamlingshusene” er ud¬sprunget af Nørre Djurs Kommunes Kulturraket, som stadig vil blive gennemført i perioden januar – april.
I øvrigt går planlægningen af ”Kulturraketten” så godt, at oversigten over arrangementerne vil blive udarbejdet i løbet af november, og folderen ud¬sendes i december måned.”
Kilde: Redigeret af Rex
\jh