Tak til
 






  
05/05 2023

Strukturdebat: Lyt ikke til skrækkampagner

I Auning og nærmeste omegn skal folk som bekendt om kort tid til stemmeurnen igen. Efter at der ved den første afstemning var klart flertal vest for Fausing for en sammenlægning med Randers, var der en tilsvarende modstand mod Kronjyllands-løsning i det østlige af Sønderhald Kommune.

Også i Auning var der imidlertid folk, der gerne så en sammenlægning med Randers, og hér kan du læse et indlæg fra én af dem:

”Da jeg nu har fundet ud af, hvem det er, der har startet skræmmekampagnen mod en sammenlægning med Randers, kunne jeg godt tænke mig, at Tom Bytoft kunne argumentere lidt sagligt for, hvad han lægger til grund for disse påstande.
Sønderhald skal betale for det nye stadion, vandkulturhus o.s.v., som skal bygges i Randers. Det koster mange millioner, siger han, og det skal skatteborgerne betale.
Jeg mener, at når man kommer med sådanne udtalelser, må man underbygge dem – at skræmme folk til en bestemt mening er meget forkert.
Jeg véd, at hans udtalelser ikke holder vand. Ifølge ham dør handelsbyen i Auning også – dette må også gerne blive uddybet, Tom Bytoft.
Mener du, at hvis vi kommer med til Randers, begynder folk fra Rougsø at køre til Grenå for at handle, eller mener du, at folk fra Auning begynder at handle mere i Randers? Nej, det ville da aldrig ske.
Derfor: Stem som I føler, og lad være med at lade jer skræmme af usaglige argumenter! Auning vil altid bestå med dét liv, der er i dag. Lad være at frygte Randers – mange af os færdes der jo dagligt. Bare en lille ting som hvilken avis læser I? Hvor tager I bussen hen, hvis I skal ud at ”ose” hygge jer o.s.v.?
Hvis man ikke frygter Randers i det daglige, så lad være med at frygte den nu!
Og med hensyn til foreningsliv og forsamlingshuse så eksisterer det altså også i en storkommune. Det er endda noget, de er meget opmærksomme på og vil være ekstra opmærksomme på, når kommunen bliver større.
Hvis vi vælger Randers, bliver vi en del af et yderområde. Ja, men et yderområde, hvor der er liv helt til kanten. Hvis vi bliver en del af Grenå, sker det samme, blot skal vi bevæge os 35 km væk fra Auning, før vi møder lidt liv igen.
Med hensyn til hvilken løsning, der er den dyreste for den enkelte borger, siger de jo nu i TV, at det rent faktisk er Grenå-modellen, der er dyrest. Men véd man med sikkerhed, hvad der bliver dyrest, før det nye byråd er trukket i arbejdstøjet? Jeg mener, hver enkelt borger må vurdere, hvilken løsning der er mest holdbar.
Stem på Randers! Så, Tom Bytoft, lad være med at skræmme folk! Og selvom vi kommer til Randers, har du da stadig en mulighed for at komme i det nye byråd og gøre din indsats gældende.”

Kilde: Skrevet af Kenneth Stoll fra Auning i Randers Amtsavis d. 13. november

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam