Fredag d. 19. november kl. 22.00 står musikeren Chris Jones for den musikalske underholdning på Musikhuset Aftenstjernen i Grenaa.
Chris Jones, der er sanger og sangskriver, har mange års erfaring både i hjemlandet England og i det øvrige Europa. Han er et kendt navn, der har optrådt i talrige TV- og radioudsendelser.
Chris spiller ikke kun sin egen alsidige musik, men også et unikt repertoire af rockn' roll, blues, country og skotsk og irsk folkemusik, foruden klassikere fra Dire Straits, Rolling Stones, Creedence Clearwater Revival, Chuck Berry og The Dubliners med flere.
Han har optrådt i blandt andet RTE TV i Dublin, Late, Late Show og Hullabaloo, Radio Wyvern FM -Solid Gold i England, CMR Radio Jurgen Thiel Show i Tyskland og Radio Limfjords Route 66.
I april var Chris’ sang »The Ballad Of Billy Shields« udvalgt ud af 200, sammen med 7 andre artister, til finalen i »Sounding Out« sangskriverkonkurrence. Showet blev udsendt på BBC Radio Kent.
Instrumenteringen er guitar, banjo og vokal.
Kilde: grenå bladet
/jimmi