Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra 0-50.000 biler på kun 8 år

Siden den nye Suzuki organisation overtog ansvaret for salget af Suzukis bilprogram i Danmark den 1. marts 1996, er det gået utroligt stærkt med udbredelsen af det japanske bilmærke på de danske veje. Således rundede det samlede salg af Suzuki biler i Danmark 50.000 enheder her i august måned.


Noget af en bedrift på godt 8 år og med det store salg Suzuki oplever i år, er mærket en af de største succes’er på det danske bilmarked i nyere tid. En succes der sikkert skyldes, at man hos Suzuki kan få kvalitetsbiler til priser, der falder i de afgiftsplagede danskeres smag, og at et bredt og professionelt forhandlernet med hele 78 forhandlere bakker kunderne op med god service i dagligdagen.

Flest Wagon R
og Grand Vitara

De første år lå salget primært på modellerne Alto, Swift og Baleno, men da Wagon R kom til landet i 1998, var det den, der især stod for salget og udbredelsen af Suzuki mærket de næste år. Wagon R modellen blev hurtigt en landeplage, og kunderne stod i kø for at erhverve den lille rum-vidunder bil, der vakte opsigt overalt og fik mange hyggelige kaldenavne som fx. »kummefryseren«, »indkøbsvognen« og »øl-vognen«. Med et samlet salg af mere end 12.000 stk. Suzuki Wagon R er modellen også den mest solgte i programmet, skarpt forfulgt af firehjulstrækkeren Grand Vitara, som nu har rundet hele 11.700 stk. på gule og hvide nummerplader. Og som på 6. år stadig er den mest solgte 4x4 i Danmark.
Da den nye organisation tilbage i 1996 tog over, havde salget i mange år ligget underdrejet. Men med den meget billige Suzuki Alto og den benzinøkonomiske Swift erobrede Suzuki markedsandele år for år. Allerede i 1998 havde Suzuki mere end 3% af markedet, og i år 2001 blev Suzuki med en markedsandel på 3,8% det næstmest solgte japanske bilmærke i Danmark – en position der er fastholdt lige siden. I 2003 slog markedsandelen nye rekorder med 4,8% og i de første 8 måneder af 2004 står Suzuki for hele 8,4% af bilsalget. Nok til at placere mærket på en foreløbig top-3 liste over de mest populære bilmærker i Danmark. Den nye udgave af familiebilen Liana, den fantastiske efterspørgsel efter Suzuki Alto, men også det store salg af Grand Vitara på hvide nummerplader er de mest afgørende årsager til det store salg i et år, hvor Suzuki samtidig har investeret kraftigt i markedsføring på TV.
På kun 8 år har Suzuki solgt mere end 50.000 biler i Danmark, og mærket er nu blandt de mest populære herhjemme. Wagon R modellen (foto) er den mest solgte med i alt 12.242 biler, men også Alto, Liana og Grand Vitara øger salget år for år.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam