Det er i dag, det går løs med den sidste folkeafstemning om Sønderhalds fremtid. Som bekendt er det kun folk i Auning-området, der bliver spurgt om de vil til Randers eller Norddjurs. Derfor lader vi hele Djurslands-siden i dag fuldstændigt dominere af dette aktuelle tema, og vi har samlet en stribe indlæg, der vist kommer rundt om de vigtigste aspekter vedrørende afstemningens emne.
Først lader vi en tilhænger af at gå til Norddjurs komme til orde med følgende kommentar:
””Hvor ska` vi hen, du?”
Man kan høre skærmtrolden Hugo for sit indre øre. I dag skal vi vælge mellem øst og vest. Jeg havde håbet, at Rougsø, Nørre Djurs, Grenå, Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs, Sønderhald og Rosenholm – kunne finde sammen og blive en både kulturel og erhvervsmæssig modpol til den store Århus Kommune mod syd og den store Kronjyllands Kommune, der tegner sig mod vest.
Jeg havde gerne set, at de kommuner, hvor jeg i mange år har boet og haft sommerhus, har arbejdet og holdt ferie, var blevet til én kommune.
Desværre bliver det nok ikke til noget i denne omgang. Processen er så vidt fremskreden, at der nok ikke er nogen vej tilbage. Men hvad gør vi så? Hvad skal der til for at holde drømmen om et samlet Djursland i live?
I dag, tirsdag, går borgerne i den østlige del af Sønderhald igen til stemmeurnerne for at give deres mening om kommunens fremtid til kende. De skal vælge mellem en tilknytning til Randers (sammen med Assentoft-området), eller om kommunen skal deles, og Auning-området sammen med Rougsø, Nørre Djurs og Grenå skal slutte sig til Norddjursland. For mig er der ingen tvivl om, hvor krydset skal sættes. Min stemme går til det norddjurske samarbejde.
Hverken Rougsø, Nørre Djurs eller Grenå er kendt for at være økonomiske sværvægtere, men jeg er ikke bange for et fællesskab med kommuner, der er vant til at passe lidt på pengene.
Jeg er mere betænkelig ved, at f.eks. Randers slår ud med armene og for penge, de ikke har, planlægger investeringer til gavn for de handlende i Randers midtby og for fodboldhold, der sandsynligvis rykker ned.
”Jamen, det kommer ikke til at koste skatteyderne penge”, lyder det fra laksestaden. Det passer ikke. Pengene skal komme fra salg af kommunale grunde, og der er mig bekendt ansat folk til at sælge de påtænkte grunde. Indtægten fra sådan et grundsalg er kommunens – og dermed skatteborgernes – og hvis pengene bruges til stadionbyggeri eller ”overdækning” af Østervold, er det skatteyderne, der betaler.
Men når man sådan skal ”flytte sammen”, handler det jo ikke kun om økonomi. Det handler også om følelser, om man nu også hører sammen, om man har tillid til hinanden og føler sig godt tilpas i hinandens selskab.
Det handler også om kultur, politisk kultur. Hvordan er dén kultur, vi selv kommer fra? Har vi tradition for samarbejde på tværs af politiske opfattelser, og taler vi os som regel til rette om de vigtigste spørgsmål? Eller slås vi som gale tyre i ideologiens arena?
Hvordan er dén kultur, vi skal være en del af? Er det en kultur, som vi kender med resultatsøgende samarbejde, eller er det en kultur med retssager, politiske slagsmål, magtkampe mellem politikerne indbyrdes, mellem embedsmændene indbyrdes og mellem politikere og embedsmænd?
Jeg véd godt, hvor jeg helst vil samarbejde. Dén politiske kultur, jeg gennem flere års avislæsning – og sågar i en periode som borger – har fået indblik i i Randers, skræmmer mig. Jeg føler mig ikke tryg ved det. Og Danmarks yngste borgmester ser også ud til at have fået nok efter ikke engang en hel periode i stolen.
Ved at vælge samarbejde om en Norddjurslands Kommune holder vi også liv i drømmen om et samlet Djursland.
Uanset, hvad borgerne stemmer, vil Auning og den østlige del af det nuværende Sønderhald blive et udkantområde.
Men jeg tror på områdets fremtid som udkantområde i en Norddjurslands Kommune med godt 30.000 indbyggere, hvor Sønderhald har 4-5 mandater i byrådet.
I den kronjyske mastodont-kommune med over 100.000 indbyggere drukner Sønderhalds ene – måske to – repræsentanter i mængden.”
Kilde: Skrevet af Henning Kusk fra Auning i Randers Amtsavis d. 23. november
/jimmi