Julen er somme tider ret hektisk. Men på Grenaa Produktionsskole, Åstruphegnet 25 i Grenaa, kan man lørdag den 27. november i ro og mag nå at indstille sig på fredag den 24. december.
I hele fire timer holder skolen nemlig Åbent Julemarked, hvor man fra kl. 10 om formiddagen til kl. 14 om eftermiddagen kan besøge skolen i en duft af gran og glögg - og bestille sit juletræ - friskfældet til levering lige op til juleaften.
– Dels byder vi folk indenfor for at vise vore værksteder frem, og inviterer til en snak om hverdagen og fremtiden for skolen. Og dels - for det er jo snart jul - har vi naturligvis også et udvalg af gode gaveideer til salg for en billig penge, fortæller forstander Heidi Grøndal, Grenaa Produktionsskole.
Udover en dampende kop glögg, er der også mulighed for at få sig en kop kaffe, afrikanske æbleskiver - eller en sildemad fra køkkenet.
Kilde: Grenaa Bladet
/jimmi