Forrige week-end fik vi beklageligvis ikke fortalt om det store og spændende arrangement, der blev afholdt i Ørum Aktiv Center. Der kom Grenå Bladet alligevel før os, men af uransagelige grunde har de den ikke med i deres net-udgave, så vi bringer den i dag.
”De tre foreninger Ørum IF, KVIK/Ramten og Stenvad Boldklub har igen afviklet ”Idrætt på Tværs”.
Fra lørdag d. 13. september kl. 12.00 til søndag d. 14. september kl. 10.00 blev 60 børn i alderen fra 4 år og til og med 7. klasse ”kastet” ud i en masse aktiviteter i Ørum Aktiv Center. Efter opstarten i marts 2000 er det nu efterhånden blevet en tradition og en forventning, at der én gang årligt bliver afviklet ”Idræt på Tværs”. Og børnene møder da også op med store forventninger og er spændte på, hvad der skal ske denne gang, oplyser Per Mogensen fra Stenvad Boldklub.
Arrangementet blev åbnet af Nørre Djurs Kommunes borgmester, Jens Peter Jellesen, slog meget på dét at være sammen og have det sjovt sammen. Han sluttede af med et trefoldigt leve sammen med børnene med ønsket om, at det skulle blive et sjovt og spændende døgn. Og dét blev det!
De tre foreninger vil gerne takke alle de frivillige ledere, trænere samt forældre, der hjalp med at afvikle arrangementet. Ikke mindst de forældre, der var holdledere for de seks hold, som de 60 børn blev delt op i. Endvidere en tak til de private sponsorer: Dagli`Brugsen i Ørum, Fjellerup Bageri, Stenvad Frugtplantage, Papirgården i Grenå, Sportsbutikken i Grenå, McDonald`s i Grenå, Spectronic og Kattegat-Centret.”
Skrevet af Grenå Bladet d. 30. september
Foto Grenaa Bladet
Kilde:
Rex