Ja, sådan kan det gå. Efter at mejeriet i Grenaa har eksisteret siden 1966, lukker det her ved årsskiftet. Der sker i den forbindelse noget ganske uhørt, nemlig det, at den mælk, der bliver indvejet som den sidste overhovedet i mejeriets historie, kommer på museum.
Mejerristerne arbejder
|
Mælken køres til Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, hvor mejerister fra forskellige mejerier i Danmark vil lave en ganske speciel Gl. Estrup-ost ud af mælken. I forbindelse med det store julemarked på muséerne på Gl. Estrup på lørdag den 27. november, kan man opleve denne noget specielle situation.
Mejeristerne, der står for oste-fremstillingen, er med i det nystiftede mejerist-laug på Dansk Landbrugsmuseum. En enkelt gang tidligere, på Æbledagen i oktober, lavede de den første ost, der nogensinde er blevet fremstillet på et museum (billedet). Denne ost har ligget på lager siden og kan fås som smagsprøver på julemarkedet.
Målet er, at muséets mejerister fremover vil lave Gl. Estrup-oste til specielle lejligheder.
Kilde: Grenaa Bladet
/jimmi